I faget idehistorie B får du kendskab til udviklingen af centrale ideer og teknologiformer i forskellige tidsaldre og kulturer fra oldtiden til det moderne samfund.
Du får bl.a. undervisning i følgende emner:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie
Undervisningen veksler mellem projektarbejde, lærerstyret undervisning, individuelt arbejde og ekskursioner. Du bliver trænet i såvel mundtlig fremstilling som skriftligt arbejde. Der udarbejdes et afsluttende skriftligt projekt, hvor I selvstændigt formulerer en konkret problemstilling under vejledning fra læreren. Problemstillingen skal tage udgangspunkt i dele af kernestoffet og udvalgte faglige mål. Det afsluttende projekt danner grundlag for den mundtlige prøve.
Der bruges it-baseret udstyr bl.a. til informationssøgning og formidling af stoffet.
Eksamen
Eksamen består af en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i dit eksamensprojekt. Prøven varer ca. 30 minutter og der er ingen forberedelsestid.