Gymnasiale valgfag

Japansk A - valgfag

I japansk A lærer du at tale og forstå standardjapansk igennem undervisning i udtale, intonation og skriftsystemer.

Fakta

Navn:
Japansk A - valgfag
Type:
Valgfag på de gymnasiale uddannelser
Som enkeltfag:
For unge eller voksne, der har brug for faget på gymnasialt niveau
Som fag i en gymnasial uddannelse:
For unge, der går på en gymnasial uddannelse

I undervisningen gennemgår I forskellige typer af enkle tekster. Derudover får du indsigt i japanske samfundsforhold og den særlige japanske æstetiske kultur.

Valgfaget udbydes både som fag i en samlet gymnasial uddannelse og som enkeltfag.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

I faget japansk på A-niveau får du færdigheder i at forstå hovedindholdet af ukompliceret talt standardjapansk og i at udtale standardjapansk forståeligt og naturligt.

Du lærer også at læse og forstå enklere moderne tekster, både skønlitterære og ikke-skønlitterære, og du får et ordforråd, som sætter dig i stand til at kommunikere på japansk om dagligdags forhold og studerede emner.

Sammen med den sproglige del af undervisningen får du indsigt i centrale aspekter af japansk kultur og samfundsforhold.

Du får bl.a. undervisning i følgende emner:

  • Udtale, intonation og oplæsning
  • Lyd- og billedmedier som støtte for lytte- og læseforståelse samt tale- og skrivefærdighed
  • De japanske skriftsystemer, herunder ca. 500 kanji
  • De centrale dele af japansk grammatik


Undervisningen er i begyndelsen overvejende lærerstyret, men bliver mere selvstændig, efterhånden som du bliver bedre til sproget. Du arbejder mundtligt med fx styrede dialoger, friere samtale, oplæsning og oversættelse. Skriftligt arbejder du både med håndskrift og computer, og du afleverer mindre skriveøvelser.

It indgår i undervisningen i forbindelse med fx fremlæggelse og præsentation.

Eksamen

Eksamen består af en skriftlig prøve og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve varer 5 timer, og du bliver prøvet i læse- og opslagsfærdighed, tekstforståelse, oversættelse fra dansk til japansk samt fri skriftlig sprogfærdighed. Du må benytte alle hjælpemidler med undtagelse af kommunikation med omverdenen samt brug af internettet og oversættelsesprogrammer.

Den mundtlige prøve varer ca. 30 minutter, og du får ca. 60 minutters forberedelse. I forberedelsen må du benytte alle hjælpemidler med undtagelse af kommunikation med omverdenen samt brug af internettet og oversættelsesprogrammer.

Første del af prøven består af oversættelse af en ukendt tekst til dansk. På anden del skal du præsentere et tekst- eller emnemateriale og føre en samtale på japansk om indholdet af præsentationen. Tredje del består af samtale på dansk med udgangspunkt i et spørgsmål inden for studerede emner.

Som enkeltfag

Du skal opfylde de generelle optagelsesbetingelser for gymnasiale uddannelser. Optagelsen finder sted efter samtale med en studievejleder.

Undervisningen begynder normalt 1-2 gange om året i september og evt. i januar. Kontakt uddannelsesstedet.

Varighed

Uddannelsestiden for japansk på A-niveau er 325 timer.

Økonomi

Du skal betale et gebyr for at deltage i undervisningen.

Du kan søge støtte i form af SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte), hvis du opfylder betingelserne. Læs også om muligheder for SU.

Som fag i en gymnasial uddannelse

Uddannelsestiden for japansk som valgfag på A-niveau er 325 timer.

Reglerne for karaktergivning følger reglerne for den uddannelse, faget indgår i.

Få mere at vide

Du kan se den fulde læreplansbeskrivelse for japansk A på uvm.dk

Vis hold Skjul hold

Tilgængelige hold for dette kursus.
Dato Afholdelsesform Undervisningssted
*
13. januar 2025
14. maj 2025
Japansk B -> A, VAF Fjernundervisning 2000 Frederiksberg