Du får indsigt i samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi beskæftiger sig med livets udvikling og levende organismers egenskaber, tilpasninger og livsprocesser på alle niveauer, fra det molekylære niveau til økosystemniveau.
Du lærer at forholde dig analyserende og nuanceret til biologiske problemstillinger med etiske perspektiver, og du lærer at forstå betydningen af bæredygtig udvikling, miljøbeskyttelse og sundhed.
I faget lærer du også også at gennemføre observationer og undersøgelser og tilrettelægge eksperimenter.
Du får bl.a. undervisning inden for følgende emner:
- Cellebiologi
- Virus
- Makromolekyler
- Biokemiske processer
- Genetik og molekylærbiologi
- Evolutionsbiologi
- Fysiologi
- Økologi
Undervisningen veksler mellem forskellige arbejdsformer. Der vil være projektarbejde, elevoplæg, diskussioner, feltundersøgelser og eksperimentelt arbejde. Desuden lærer du at føre journaler over dine forsøg og skrive rapporter om resultaterne.
It er en integreret del og bruges blandt andet til kommunikation, dataopsamling og databehandling.
Eksamen
Eksamen består af en mundtlig prøve.
Den mundtlige prøve sker på grundlag af en opgave, der tager udgangspunkt i temaer relateret til undervisningen og indeholder kendte og ukendte bilag. Du får ca. 1 times forberedelse. Selve eksamen varer ca. 30 minutter.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.