Spørgsmål og svar om gymnasial supplering
Gymnasial uddannelse

Spørgsmål og svar om gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Få svar på de mest almindelige spørgsmål om supplering.

Gymnasiale suppleringskurser (GSK) kan være din mulighed for at opfylde specifikke eller lokale adgangskrav på en videregående uddannelse, hvis du mangler fag og niveauer i din adgangsgivende eksamen. GSK omfatter kun de gymnasiale fag, som optræder som specifikke adgangskrav til de videregående uddannelser.

Hvis du overvejer at tage GSK i et eller flere fag og er usikker reglerne, kan finde svar på de mest almindelige spørgsmål om supplering herunder - eller læs mere i UG-artiklen om GSK:

Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Fold alle afsnit ud

Hvad kan jeg bruge GSK til?

GSK giver dig mulighed for at supplere, hvis du mangler et fag - og/eller et niveau i et fag - på din adgangsgivende eksamen for at opfylde specifikke eller lokale adgangskrav på en videregående uddannelse.

Hvad kan jeg ikke bruge GSK til?

Du kan tage GSK, hvis du ikke opfylder et specifikt eller lokalt adgangskrav til en videregående uddannelse, som du vil søge ind på.

Et lokalt adgangskrav kan være en bestemt karakter i et bestemt fag eller i en bestemt fagkombination. Hvis du ikke lever op til karakterkravet kan du tage fag på GSK. 

Du kan ikke bruge GSK til karakterforbedring af allerede beståede fag i forbindelse med kvote 2.

Hvis du vil karakterforbedre i et fag, der ikke er et specifikt eller lokalt adgangskrav, kan du læse faget som hf enkeltfag, hvor du ikke er SU-berettiget, og hvor der er deltagerbetaling. 

Læs mere

Hf-enkeltfag

Hvad skal jeg opfylde for at blive optaget på GSK?

Du kan læse mere om, hvad det kræver at blive optaget og få adgang til GSK i artiklen Gymnasiale suppleringskurser (GSK):

Om optagelse og adgang på GSK

Hvor kan jeg læse GSK?

Der findes fem koordinatorskoler, der sørger for, at GSK udbydes på flere skoler i hver deres region – undervisningen kan foregå på VUC, almene gymnasier, studenterkurser, handelsgymnasier og tekniske gymnasier.

På koordinatorskolernes hjemmesider kan du se oversigter over alle skoler, der udbyder GSK, samt over hvilke fag, de udbyder.

Du kan læse mere om uddannelsessteder i artiklen Gymnasiale suppleringskurser (GSK):

Om GSK-uddannelsessteder

Hvor længe varer GSK?

Langt de fleste kurser er tilrettelagt i koncentrerede forløb, som varer fra ca. 3-12 uger. Det muliggør, at kurserne er SU-berettiget.

Der kan også være mulighed for at læse nogle GSK-fag online.

Du kan læse mere i artiklen Gymnasiale suppleringskurser (GSK):

Om GSK-uddannelsen

Kan jeg tage et GSK-fag om?

Nej, udgangspunktet er, at du har ét forsøg til at bestå et GSK-fag. Du kan kun under helt særlige omstændigheder få dispensation til at tage samme fag igen.

Alternativt kan du  tage faget som hf-enkeltfag. Der er deltagerbetaling, og det er ikke SU-berettiget.

Hvornår tæller det som et forsøg?

Du mister muligheden for at tage GSK-fag om i følgende tilfælde:

  • Hvis du uden at melde fra undlader at møde op, når undervisningen starter
  • Hvis du udebliver undervejs i undervisningsforløbet uden at melde fra
  • Hvis du bliver udmeldt, fordi du ikke opfylder kravet om mødepligt
  • Hvis du selv udmelder dig efter kursusstart
  • Hvis du ikke består eksamenen

Kan jeg tage flere fag ad gangen?

Du kan godt tage flere fag samtidig, men du skal sammen med koordinatorskolen udarbejde en plan for at supplere i flere fag.

De GSK-fag, du ønsker at supplere, skal alle være specifikke eller lokale adgangskrav til en videregående uddannelse.

Hvilke fag kan jeg vælge?

Du kan læse mere om hvilke fag, du kan vælge, i artiklen Gymnasiale suppleringskurser (GSK):

Om mulige GSK-fag

Er der mødepligt?

Der er mødepligt på GSK-hold. Dit fravær registreres løbende og vil – afhængigt af omfang – kunne medføre udmeldelse.

Kan jeg forbedre mit karaktergennemsnit?

Nej, det samlede karaktergennemsnit fra din gymnasiale eksamen (hf, hhx, htx, stx eller eux) kan ikke forbedres via gymnasial supplering, men karakterer opnået via gymnasiale suppleringskurser kan trække gennemsnittet ned.

Det gælder for dig, der har afsluttet eller afslutter hf, hhx, htx, stx eller eux efter 1. maj 2022 og efterfølgende supplerer. Hvis det genberegnede karaktergennemsnit er lavere end det oprindelige, vil det være det nye, der gælder.

Læs mere

Nedjustering af karaktergennemsnit

Hvordan og hvornår tilmelder jeg mig?

Du søger om optagelse på GSK via koordinatorskolernes hjemmesider.

Ansøgningsfrister

Der er forskellige ansøgningsfrister afhængigt af, om du vil læse GSK over foråret, efteråret eller sommeren.

Ansøgningsfristen varierer, så du skal altid tjekke fristerne på den enkelte koordinatorskoles hjemmeside. Det er en god ide at søge i god tid, da holdene kan blive fyldt op inden ansøgningsfristen.

Der vil ofte være mulighed for løbende tilmelding.

Hvornår får jeg besked om, at jeg er optaget?

Du får svar vedrørende optagelse, undervisning og starttidspunkt senest en uge før kursusstart. Du modtager besked fra den skole, du bliver optaget på.

Hvad er sommersupplering?

Sommersupplering er en særlig form for GSK med meget komprimerede forløb (sommerkurser), der afsluttes inden studiestart.

Læs mere

Sommersupplering og betinget optagelse

Hvornår starter sommerkurserne?

Undervisningen starter typisk kort tid efter kvote 1-fristen, og eksamen er i midt/slut august.

Hvor mange fag kan jeg supplere på et sommerkursus?

Du kan normalt kun nå at supplere med ét fag og ét niveau, fx fra C- til B-niveau eller fra B- til A-niveau.

Kan jeg tilmelde mig et sommerkursus mellem 2. g og 3. g?

Nej, du skal have afsluttet og bestået din gymnasiale eksamen for at kunne tilmelde dig GSK.

Hvad koster GSK - og kan jeg få økonomisk støtte?

Du kan læse mere om SU, ungdomskort og om hvad det koster at tage supplering i:

Spørgsmål og svar til gymnasial supplering - økonomi

Mere information og personlig vejledning

Du kan læse mere om GSK i UG-artiklerne: 

Vejledning

Hvis du har brug for vejledning om gymnasial supplering, er der flere muligheder for hjælp:

Koordinatorskoler

På de fem koordinatorskoler kan du få hjælp til planlægning af et GSK-forløb og vejledning om, hvor og hvornår du skal/kan supplere.

Du kan også få hjælp til selve ansøgningen og få oplyst, hvor du finder den nærmeste skole, der tilbyder relevante fag for dig.

De fem koordinatorskoler er: 


eVejledning og Studievalg

Kontakt eVejledning og Studievalg, hvis du har spørgsmål til de generelle regler for gymnasial supplering. Du kan også få en snak om bl.a. ansøgning, kvote 1 og kvote 2.

eVejledning tilbyder vejledning via chat, telefon og e-mail – dag, aften og weekend.

Studievalg giver dig mulighed for at få vejledning ansigt til ansigt.

Nedjustering af karaktergennemsnit

Fra 2022 kan gymnasial supplering trække gennemsnittet fra din gymnasiale eksamen ned. Læs mere om Nedjustering af karaktergennemsnit

Inspiration

Se mulige videregående uddannelser efter en ungdomsuddannelse.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.