Målet med undervisningen er bl.a., at du kan:
- bruge spansk hensigtsmæssigt med en vis grad af sproglig og grammatisk korrekthed i almindelige situationer fra erhvervsliv og dagligliv.
- bruge spansk rimeligt, flydende, varieret og sammenhængende i almindelige situationer fra erhvervsliv og dagligliv.
- bruge hensigtsmæssige tale-, skrive-, lytte- og læsestrategier.
- forstå talt spansk i almindelige situationer fra erhvervsliv og dagligdag.
- læse og forstå sammenhængende og sprogligt og genremæssigt varierede tekster og kontekster på spansk.
- skrive i et rimeligt flydende, varieret og sammenhængende sprog om almene, samfundsmæssige og erhvervsfaglige forhold på spansk.
- redegøre for tekster og emner med erhvervsfagligt, samfundsmæssigt og alment indhold i et rimeligt flydende, varieret, sammenhængende og grammatisk korrekt sprog.
- genkende, redegøre for, analyserer og kommentere og i erhvervsmæssige sammenhænge bruge viden om forskelle og ligheder mellem spansksprogede og egne kulturer.
- bruge viden om sprogets opbygning og grammatik til modtagerrelevant formidling i erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene sammenhænge.
- bruge it til kommunikation, informationssøgning, sprogtræning og tekstproduktion.
Der arbejdes med mundtlig og skriftlig kommunikation inden for både almene, personlige, kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige emner.
Du skal arbejde med et individuelt emne, som senere bliver brugt som udgangspunkt for eksamen.
Faget kan udbydes som enkeltfag på en række handelsskoler skoler.
Eksamen
Faget afsluttes med en mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i det individuelle arbejde.
Værd at vide
Skolerne afgør selv, om de vil udbyde et enkeltfag. Se i holdoversigten, om der er aktuelle hold.
Der kan også være mulighed for at læse enkeltfaget som led i en GVU (Grunduddannelse for voksne) eller under tompladsordningen.