Målet med undervisningen er, at du kan:
- demonstrere effektiv betjening af it-værktøjer og it-udstyr.
- forholde dig til virksomhedens behov for dataopsamling, lagring, bearbejdning og formidling af data.
- udforske programmernes anvendelighed og begrænsninger samt integration med andre programmer.
- medvirke aktivt i virksomhedens informationsteknologiske forandringsprocesser set i relation til afgrænsede problemstillinger.
- medvirke aktivt ved analyse og vurdering af virksomhedens behov for it.
- lave løsningsforslag til opdatering af afgrænsede dele af virksomhedens it.
- dokumentere og formidle informationsteknologiske problemstillinger.
Undervisningen veksler mellem teori og praktik, men med hovedvægt på praktisk opgaveløsning.
Du skal udarbejde dokumentation i form af rapporter undervejs i forløbet.
Faget kan udbydes som enkeltfag på en række handelsskoler og evt. tekniske skoler.
Eksamen
Faget afsluttes med en mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i de udarbejdede rapporter.
Værd at vide
Skolerne afgør selv, om de vil udbyde et enkeltfag. Se i holdoversigten, om der er aktuelle hold.
Der kan også være mulighed for at læse enkeltfaget som led i en GVU (Grunduddannelse for voksne) eller under tompladsordningen.