Fag / kursus

Grundkursus i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse (EUD - enkeltfag)

I dette fag lærer du at yde førstehjælp ved ulykker og sygdomme, og du lærer, hvordan du kan slukke mindre brande og hindre brande i at brede sig.

Fakta

Navn:
Grundkursus i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse (EUD - enkeltfag)
Type:
Erhvervsuddannelse (EUD)
Varighed:
2,5 dage
Adgangskrav:
9. klasse. Evt. specifikke adgangskrav
Økonomi:
I visse tilfælde deltagerbetaling. I visse tilfælde mulighed for VEU

Faget er dels et grundkursus i førstehjælp efter Dansk Førstehjælpsråds anbefalinger og retningslinjer og dels et kursus i elementær brandbekæmpelse.

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

Faget indeholder 2 kurser:

Grundkursus i førstehjælp, hvor du får teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne yde førstehjælp ved ulykker og pludselige sygdomme.

Elementær brandbekæmpelse, hvor du får praktiske og teoretiske forudsætninger for at vide, hvordan du skal forholde dig i tilfælde af brand, og hvordan du ved simple hjælpemidler og metoder kan slukke mindre brande og hindre brandudbredelse.

Faget kan udbydes som enkeltfag på en række tekniske skoler og evt. handelsskoler.

Eksamen

Kurset afsluttes med kursusbevis efter henholdsvis Dansk Førstehjælpsråds regler for førstehjælp og Dansk Brandteknisk Instituts regler for elementær brandbekæmpelse.

Værd at vide

Skolerne afgør selv, om de vil udbyde et enkeltfag. Se i holdoversigten, om der er aktuelle hold.

Der kan også være mulighed for at læse enkeltfaget som led i en GVU (Grunduddannelse for voksne) eller under tompladsordningen.

Varighed

Faget strækker sig over 2,5 dage.

Optagelse og adgang

For at blive optaget på enkeltfaget skal du have afsluttet folkeskolen. Derudover kan der være krav om specifikke kvalifikationer. Undersøg på uddannelsesstedet.

Økonomi

Der er deltagerbetaling.

Enkeltfag er gratis, hvis:

I visse tilfælde kan du søge VEU-godtgørelse. Du kan søge, hvis du som beskæftiget eller selvstændig deltager i kurserne som led i en GVU eller EUD+ og i øvrigt opfylder betingelserne for VEU-godtgørelse.

Man kan ikke få VEU-godtgørelse til undervisning, der er tilrettelagt som fjernundervisning.

Læs om eventuelle muligheder for at deltage i uddannelserne som forsikret ledig, kontanthjælpsmodtager eller revalidend.