Målet med undervisningen er, at du kan:
- bruge de erhvervsøkonomiske metoder og fremstillingsformer i erhvervsmæssige sammenhænge.
- kommunikere erhvervsøkonomisk information i mundtlig og skriftlig form.
- redegøre for virksomhedens idégrundlag og mål.
- lave grundlæggende registrering af kredithandel og afskrivninger.
- foretage pengetransaktioner ved indenlandsk køb og salg samt regnskabsmæssige afstemninger.
- opstille et regnskab for handelsvirksomheder og servicevirksomheder.
- opstille et resultatbudget og likviditetsbudget på basis af ind- og udbetalingsmodellen.
- bruge relevante informationsteknologiske værktøjer og andre hjælpemidler.
Faget kan udbydes som enkeltfag på en række handelsskoler.
Eksamen
Faget afsluttes med en mundtlig prøve.
Værd at vide
Skolerne afgør selv, om de vil udbyde et fag som enkeltfag. Se i holdoversigten, om der er aktuelle hold.
Der kan også være mulighed for at læse enkeltfaget som led i en GVU (Grunduddannelse for voksne) eller under tompladsordningen.