Enkeltfag på det tekniske område (eud)
Erhvervsuddannelse (EUD)

EUD - tekniske område, enkeltfag

Der kan være mulighed for at følge fag fra de tekniske erhvervsuddannelser som enkeltfag.

Fakta

Navn:
EUD - tekniske område-, valg- og specialefag
Type:
Erhvervsuddannelse (EUD)
Varighed:
Varierer fra 1 uge op til 1 år på deltid
Adgangskrav:
9. klasse. Evt. specifikke adgangskrav
Økonomi:
I visse tilfælde deltagerbetaling på 610-910 kr. pr. fag. I visse tilfælde mulighed for VEU

Fagene kan følges som enkeltfag eller under tompladsordningen.

De er rettet mod dig, som har brug for ekstra kompetencer eller for at få papir på dine kompetencer inden for det tekniske erhvervsfaglige område.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Erhvervsskolerne har mulighed for at udbyde fag fra de tekniske erhvervsuddannelser som enkeltfag. Der findes en lang række erhvervsuddannelser, der indeholder tekniske fag.

Det er dog ikke sikkert, der er en aktuel mulighed for at tage det fag, du ønsker, som enkeltfag.

Du har også mulighed for at følge fag på den ordinære uddannelse, hvis skolerne har tomme pladser. I det tilfælde går du sammen med de studerende på den ordinære fuldtidsuddannelse, men altså kun i det eller de enkelte fag, du har valgt. Faget vil ofte indgå i en sammenhæng med uddannelsens andre fag, og der vil ikke blive taget specielle hensyn til de enkeltfagsstuderende.

Undervisningen kan finde sted på erhvervsskoler, erhvervsuddannelsescentre (EUC) og tekniske skoler i hele landet.

Kontakt skolen for information om muligheden for at følge enkeltfag eller fag under tompladsordningen.

Eller se i listen Alle aktuelle hold her på siden.

Eksamen

De fleste fag afsluttes med en eksamen eller prøve.

Værd at vide

EUD-enkeltfag kan udbydes under lov om åben uddannelse.

Erhvervsuddannelserne består af grundfag, områdefag, specialefag og valgfag. Læs om disse som enkeltfag i EUD - grundfag og valgfag, enkeltfag, EUD - merkantile område, enkeltfag samt EUD - sundhed, omsorg og pædagogik, enkeltfag.

Fagoversigt

Som eksempel på enkeltfag kan nævnes fag fra uddannelserne:

  • Tjener
  • Beklædningshåndværker
  • Smed
  • Væksthusgartner
  • Elektronik- og svagstrømsuddannelsen
  • Mediegrafiker
  • Lager- og terminaluddannelsen
  • Ejendomsservicetekniker
  • Industrioperatør
  • Automontør
  • Mekaniker
  • Ernæringsassistent
  • Gastronom
  • Skiltetekniker
  • Frisør

Der kan fx udbydes områdefag eller specialefag fra de tekniske uddannelser. Hver enkelt skole kan endvidere tilrettelægge valgfag efter behov og efterspørgsel.

Varighed

Undervisningen varierer fra fag til fag og skole til skole. Kurset kan vare fra en uge på fuld tid og op til flere måneder på deltid.

Optagelse og adgang

For at blive optaget på et enkeltfag skal du have afsluttet folkeskolen. Desuden skal du opfylde de generelle optagelsesbetingelser for de tekniske skolers enkeltfag.

Fagene starter løbende, men oftest i januar og september.

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Det kan koste 610-910 kr. pr. fag. Enkeltfag er gratis, hvis:

I visse tilfælde kan du søge VEU-godtgørelse. Man kan ikke få VEU-godtgørelse til undervisning, der er tilrettelagt som fjernundervisning.

Læs desuden om dine muligheder for uddannelse som ledig eller revalidend.