Erhvervsskolerne har mulighed for at udbyde fag fra de merkantile erhvervsuddannelser som enkeltfag. Det kan være fag fra fx handelsuddannelsen eller kontoruddannelsen.
Det er dog ikke sikkert, der er en aktuel mulighed for at tage det fag, du ønsker, som enkeltfag.
Du har også mulighed for at følge fag på den ordinære uddannelse, hvis skolerne har tomme pladser. I det tilfælde går du sammen med de studerende på den ordinære fuldtidsuddannelse, men altså kun i det eller de enkelte fag, du har valgt. Faget vil ofte indgå i en sammenhæng med uddannelsens andre fag, og der vil ikke blive taget specielle hensyn til de enkeltfagsstuderende.
Undervisningen kan finde sted på erhvervsskoler, erhvervsuddannelsescentre (EUC) og handelsskoler i hele landet.
Kontakt skolen for information om muligheden for at følge enkeltfag eller fag under tompladsordningen.
Eller se eventuelle aktuelle hold på beskrivelserne under Fag.
Eksamen
Alle enkeltfag afsluttes med handelsskolernes statskontrollerede enkeltfagsprøve.
Værd at vide
EUD-enkeltfag kan udbydes under lov om åben uddannelse.
Erhvervsuddannelserne består af grundfag, områdefag, specialefag og valgfag. Læs om disse som enkeltfag i EUD - grundfag og valgfag, enkeltfag, EUD - tekniske område, enkeltfag og EUD - sundhed, omsorg og pædagogik, enkeltfag.