Enkeltfagene er forløb fra Medie- og Journalisthøjskolens professionsbacheloruddannelser. Det kan dreje sig om fag fra bacheloruddannelserne:
- Fotojournalist
- Journalist
- Kommunikation
- Medieproduktion og ledelse
- Visuel kommunikation, der omfatter linjerne i Grafisk design, Interaktivt design, Kreativ kommunikation og Fotografisk kommunikation
Udbuddet af enkeltfag varierer fra semester til semester.
Undervisningen foregår som seminarer og online undervisning, hvor arbejdsformen veksler mellem underviseroplæg, gruppearbejde- og -øvelser og hjemmeopgaver.
Enkeltfag udbydes under tompladsordningen, og som enkeltfagsstuderende deltager du på lige fod med studerende fra fuldtidsuddannelsen.
Enkeltfagene udbydes af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus eller København.
Eksamen
Hvert enkeltfag afsluttes med en skriftlig eksamen eller en anden form for bedømmelse.