enkeltfag på Roskilde Universitet
Kursus

Tompladsordningen, Roskilde Universitet (enkeltfag)

På Roskilde Universitet kan du under tompladsordningen søge ind på enkeltfag på en række af universitetets bachelor- og kandidatuddannelser, hvis der er ledige pladser.

Fakta

Navn:
Tompladsordningen, Roskilde Universitet (enkeltfag)
Type:
Universitetsuddannelse
Varighed:
½-1 år på deltid
ECTS:
15-30
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke krav
Økonomi:
Deltagerbetaling. Prisen afhænger af fag og antal ECTS. SVU kun i særlige tilfælde

Enkeltfagene er for dig, der gerne vil gå i dybden med en faglig interesse, få opdateret faglig viden eller erhverve nye kompetencer inden for et givent område.

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

Tompladsordningen giver dig mulighed for at læse enkelte kurser (5-10 ECTS), arbejde med problemorienteret projektarbejde (15 ECTS) eller følge et helt semesters undervisning på RUC (30 ECTS). På den måde kan du tilpasse din efteruddannelse eller supplerende uddannelse til dit specifikke behov for opkvalificering og viden.

Du kan kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på den pågældende studieaktivitet, du søger ind på, dvs. at studieaktiviteten ikke er fuldt besat af heltidsstuderende. Nogle fag og uddannelser optager ikke studerende på tompladsordningen.

Du kan højst gennemføre halvdelen af en bachelor- eller kandidatuddannelse på tompladsordningen. Dvs. at du kan læse op til 90 ECTS på bacheloruddannelserne og 60 ECTS på kandidatuddannelserne.

Højst et år må være tilrettelagt som heltidsuddannelse.

Som tompladsstuderende følger du den almindelige undervisning, der finder sted på universitetets heltidsuddannelser, og du studerer sammen med de øvrige studerende. Der bliver ikke taget specielle hensyn til studerende under tompladsordningen.

Undervisningen foregår i dagtimerne, og du læser sammen med de ordinært indskrevne studerende

Enkeltfagene udbydes af Roskilde Universitet.

www.ruc.dk kan du læse mere om RUCs bacheloruddannelser, bachelorfag og kandidatuddannelser.

www.study.ruc.dk kan du se, hvilke specifikke studieaktiviteter der udbydes i henholdsvis forårssemestret (februar-juni) og efterårssemestret (september-januar). Vær opmærksom på, at ikke alle kurser udbydes hvert semester. Kursuskataloget bliver opdateret i slutningen af hvert semester.

Eksamen

Du afslutter de enkelte fag med eksamen efter de gældende regler for heltidsuddannelsen. Dog har du kun 2 prøveforsøg, som begge skal finde sted inden for den periode, du er blevet indskrevet i ved optag.

Varighed

Enkeltfag og deluddannelser er tilrettelagt som deltidsuddannelse.

Omfanget af fagene opgøres i ECTS og varierer fra 15-30, hvor 60 ECTS svarer til 1 års studier på fuld tid.

Optagelse og adgang

Du skal opfylde de samme adgangskrav som de heltidsstuderende. Søger du fx en tomplads på en bacheloruddannelse, skal du have en gymnasial uddannelse og opfylde eventuelle krav til fag og niveauer. Der lægges dog ikke vægt på eksamengennemsnittet på den adgangsgivende eksamen.

Søger du en tomplads på et fag i en kandidatuddannelse, skal du kunne dokumentere kundskaber svarende til de krav, der stilles til heltidsstuderende.

Personer med en forudgående universitetsuddannelse kan søge optagelse på lige fod med andre ansøgere.

Hvis du ikke opfylder betingelserne, men på anden måde har erhvervet tilsvarende kompetencer, kan du søge dispensation.

Du kan ikke blive optaget på en tomplads, hvis du er indskrevet på eller har orlov fra samme fag/uddannelsesdel som heltidsstuderende.

Ansøgningsfrist er normalt 15. maj og 15. november.

Økonomi

Tompladsordningen hører under loven om deltidsuddannelse, og man skal derfor betale for at deltage. Prisen afhænger af fag og antallet af ECTS-point, dvs. af kursets længde. Deltagerbetalingen er 425-800 pr. ECTS, og prisen for et semesters heltidundervisning er 12.750-24.000 kr.

Du kan som regel ikke søge Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

For at søge SVU skal du opfylde flere betingelser. Blandt andet må du ikke have en videregående uddannelse. Samtidig skal den uddannelse, du søger, foregå på heltid.

Se alle betingelser i Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Læs desuden om dine muligheder for uddannelse som ledig eller revalidend.