enkeltfag på Aarhus Universitet
Kursus

Programmering for gymnasielærere (enkeltfag på AU)

Programmering for gymnasielærere er et studieforløb med to enkeltfag, hvor du undervises i dels grundlæggende programmeringsbegreber dels teknikker til systematisk konstruktion af simple programmer.

Fakta

Navn:
Programmering for gymnasielærere (enkeltfag)
Type:
Universitetsuddannelse
Varighed:
½ år på deltid
ECTS:
10
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
Samlet deltagerbetaling på 12.000 kr. SVU kun i særlige tilfælde

Studieforløbet henvender sig primært til gymnasielærere, der underviser eller skal undervise i it-fag i gymnasiet, men det kan også være relevant for lærere på andre uddannelsesinstitutioner

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

På kurser lærer du de grundlæggende programmeringsbegreber og teknikker til systematisk konstruktion af simple programmer. I anden halvdel gennemfører du et lidt større programmeringsprojekt.

I undervisningen bruges programmeringssproget Java og udviklingsmiljøet BlueJ.

Kurset er tilrettelagt som 9 heldagsseminarer med præsentationer, diskussioner og praktiske øvelser samt hjemmearbejde.

Fagene kan udbydes af Aarhus Universitet.

Eksamen

Du afslutter den første del af undervisningsforløbet med en obligatorisk afleveringsopgave, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Det er en forudsætning, at du består den praktiske eksamen, for at kunne fortsætte resten af forløbet. Du afslutter faget med en mundtlig eksamen.

Varighed

Enkeltfag og deluddannelser er tilrettelagt som deltidsuddannelse.

Studieforløbet varer i alt et semester fra januar til maj 2019 og har et omfang af 10 ECTS.

Optagelse og adgang

For at blive optaget på studieforløbet skal du have en gymnasial eksamen og have bestået følgende specifikke adgangskrav:

  • Matematik A
  • Dansk A
  • Engelsk B

Du skal kunne læse engelsk faglitteratur og medbringe din egen bærbare computer til undervisningen.

Se uddannelsesstedets hjemmeside for yderligere information.

Økonomi

Der er deltagerbetaling på kurserne. Den samlede pris er 12.000 kr.

Du kan som regel ikke søge Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

For at søge SVU skal du opfylde flere betingelser. Blandt andet må du ikke have en videregående uddannelse. Samtidig skal den uddannelse, du søger, foregå på heltid.

Se alle betingelser i Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Læs desuden om dine muligheder for uddannelse som ledig eller revalidend.