enkeltfag på Syddansk Universitet
Kursus

Pædagogik på deltid (kandidat) (enkeltfag på SDU)

Deltidsuddannelsen giver dig mulighed for over fire år at opnå en kandidatgrad i pædagogik.

Fakta

Navn:
Pædagogik på deltid (kandidat)
Type:
Universitetsuddannelse
Varighed:
4 år på deltid
ECTS:
120
Adgangskrav:
Relevant professionsbacheloruddannelse
Økonomi:
Deltagerbetaling. SVU kun i særlige tilfælde

Deltidsuddannelsen i pædagogik retter sig mod lærere, pædagoger eller sygeplejersker, der er interesserede i at videreuddanne sig.

Du kvalificerer dig til at arbejde med fx undervisning på et lærer- eller pædagogseminarium, som pædagogisk konsulent i en kommune eller med pædagogisk udvikling og ledelse inden for din nuværende profession.

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

Studiet kombinerer teori og praksis og giver dig gennem opgaver og øvelser mulighed for at fordybe dig i emner, der er relevante for dig og din praksis.

På første år får du bl.a. indsigt i, hvordan velfærdsprofessionerne har udviklet sig, samt hvilke aktuelle udfordringer de pædagogiske professioner står overfor.

På andet år får du grundlæggende indsigt i emner som læring og viden og lærer, hvordan kan du bruge din viden som afsæt for udvikling af pædagogisk arbejde. Fag som interkulturel pædagogik eller etik og værdier indgår.

På tredje år opnår du grundlæggende og konkrete erfaringer med forskningsteori og metode samt forsøgs- og udviklingsarbejde.

På fjerde år udarbejder du et speciale, hvor du fordyber dig i et emne inden for det pædagogiske område og anvender videnskabelig metode.

Undervisningen er fleksibelt tilrettelagt. Timerne er placeret sent om eftermiddagen en til to gange om ugen,

Varighed

Deltidsuddannelsen varer 4 år på deltid og har et omfang af 120 ECTS.

Optagelse og adgang

For at blive optaget skal du have en relevant bachelor eller professionsbacheloruddannelse med faglig viden inden for fx psykologi, pædagogik, udviklingsteori, erkendelsesteori, læringsteori, innovation, kommunikationsteori eller sprogudvikling på mindst 30 ECTS. Også sygeplejersker, bibliotekarer, fysio- og ergoterapeuter, socialrådgivere samt lærer- og pædagogbachelorer har adgang til uddannelsen.

Det er muligt at søge dispensation, hvis du ikke opfylder de generelle adgangskrav. Kontakt uddannelsesstedet for yderligere information.

Uddannelsen starter 1. september.

Økonomi

Du skal betale for uddannelsen. Uddannelsen koster 72.000 kr., svarende til 600 kr. pr. ECTS.

Du kan som regel ikke søge Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

For at søge SVU skal du opfylde flere betingelser. Blandt andet må du ikke have en videregående uddannelse. Samtidig skal den uddannelse, du søger, foregå på heltid.

Se alle betingelser i Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Læs desuden om dine muligheder for uddannelse som ledig eller revalidend.