enkeltfag på Aarhus Universitet
Universitetsuddannelse

Didaktik (matematik) på deltid (enkeltfag på AU)

Uddannelsen giver dig viden om fysik, matematik og nanoteknologi samt om pædagogik, psykologi og undervisning.

Fakta

Navn:
Didaktik (matematik) på deltid
Type:
Universitetsuddannelse
Varighed:
2,5 - 5 år på deltid
ECTS:
120
Adgangskrav:
Bachelor- eller professionsbacheloruddannelse
Økonomi:
Deltagerbetaling. SVU kun i særlige tilfælde

Deltidsuddannelsen i didaktik (matematik) er på kandidatniveau og kan vare fra 2,5 til 5 år og retter sig mod dig, der gerne vil arbejde med og udvikle matematikundervisning.

Som færdiguddannet vil du kunne undervise i matematik lige fra folkeskoleniveau til undervisning af kommende matematiklærere. Du kan også planlægge og udvikle matematikundervisning, løse konsulentopgaver på uddannelsesinstitutioner eller i kommuner, og du kan deltage i forskningsarbejde.

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) på deltid består af en række obligatoriske fag af et omfang på 80 ECTS, valgfag af et omfang på 10 ECTS og et speciale på 30 ECTS.

Uddannelsens fokus er matematikundervisning. Du arbejder med den nyeste forskning og teori inden for matematikkens didaktik og med forbindelsen til matematikundervisningens praksis. Du undersøger, hvad der kendetegner god matematikundervisning, og hvordan man udforsker og udvikler matematikundervisning på en systematisk måde.

Undervisningen foregår som samlæsning med fuldtidsstuderende.

Uddannelsen kan udbydes af Aarhus Universitet i København.

Eksamen

Hvert fagelement afsluttes med en skriftlig eksamen eller en anden form for bedømmelse.

Uddannelsen afsluttes med kandidatspecialet, der udarbejdes over 9 mdr.

Bemærk, at uddannelsen også kan tages som en gratis fuldtidsuddannelse på 2 år.

Fagoversigt

Deltidsuddannelsen indeholder følgende områder:

  • Matematik i fagdidaktisk perspektiv
  • Matematikkens didaktik
  • Metodeprojekt
  • Almen didaktik
  • Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde
  • Speciale

Hertil kommer en række valgfag.

Optagelse og adgang

For at blive optaget på kandidatuddannelsen på deltid skal du have en bacheloruddannelse i matematik eller matematik-økonomi. Andre uddannelser kan også give adgang. Læs mere på universitetets hjemmeside.

Det er muligt at søge dispensation, hvis du ikke opfylder de generelle adgangskrav. Kontakt uddannelsesstedet for yderligere information.

Ansøgningsfrist for fag i efteråret er primo maj, for fag i foråret medio november. 

Uddannelsen begynder i februar og september.

Økonomi

Du skal betale for at deltage i uddannelsen. Prosen er 600 kr. pr. ECTS.

Du kan som regel ikke søge Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

For at søge SVU skal du opfylde flere betingelser. Blandt andet må du ikke have en videregående uddannelse. Samtidig skal den uddannelse, du søger, foregå på heltid.

Se alle betingelser i Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Læs desuden om dine muligheder for uddannelse som ledig eller revalidend.

Vis hold Skjul hold

Tilgængelige hold for dette kursus.
Dato Afholdelsesform Undervisningssted
*
1. februar 2025
31. august 2025
Didaktisk undersøgelsesdesign Fleksibel undervisning 2400 København NV
*
1. februar 2025
31. august 2025
Matematikkens didaktik Fleksibel undervisning 2400 København NV
*
1. februar 2025
31. august 2025
Speciale Fleksibel undervisning 2400 København NV