Professionspraksis er en retning på den sundhedsfaglige diplomuddannelse.
Retningen styrker dine evner til at træffe og begrunde faglige beslutninger i en sundhedsfaglig professionspraksis.
Du får desuden redskaber til at indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og til at tilrettelægge og deltage i udviklingsarbejde.
Opbygning
Retningen består af:
- 2 obligatoriske moduler (15 ECTS)
- 1 retningsspecifikt obligatorisk modul (10 ECTS)
- Valgfrie moduler (20 ECTS)
- Afgangsprojekt (15 ECTS)
Undervisning
Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning, projektarbejde, oplæring, e-læring og casearbejde.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med eksamen.
Uddannelsessteder
Retningen kan udbydes af:
- Københavns Professionshøjskole i København
- Professionshøjskolen Absalon i Roskilde, Slagelse, Sorø eller Næstved
- UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense
- University College Nordjylland i Aalborg
- UC Syd i Esbjerg
- VIA University College i Aarhus
Titel
En fuld sundhedsfaglig diplomuddannelse i professionspraksis giver titlen SD i professionspraksis.
Den engelske betegnelse er Diploma of Health. Clinical Practice.
Værd at vide
Du kan også tage modulerne enkeltvis eller i kortere forløb.