Diplomuddannelse

Kriminologi

Uddannelsen giver dig forudsætninger for at arbejde praktisk med forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet.

Fakta

Navn:
Kriminologi
Type:
Diplomuddannelse
Varighed:
Op til 3 år på deltid
ECTS:
60
Adgangskrav:
Videregående uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Du bliver præsenteret for en række værktøjer, som gør dig i stand til at analysere og håndtere konkrete kriminalitetsproblemer på en systematisk måde.

Uddannelsen henvender sig til ansatte, som i deres arbejde har berøring med kriminalitet, fx psykologer, socialarbejdere og socialrådgivere.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Diplomuddannelsen i kriminologi giver en helhedsforståelse for kriminalitetens årsager og udvikling, og hvordan det er muligt at forebygge kriminalitet på samfunds-, gruppe- og individniveau. Viden om det strafferetlige system indgår også i undervisningen.

Du lærer at analysere og fortolke kriminologiske problemstillinger og at omsætte din viden og forståelse til handling i arbejdet inden for det kriminologiske felt.

Opbygning

Uddannelsen består af:

  • 5 obligatoriske moduler (40 ECTS)
  • 1 valgfrit modul (5 ECTS)
  • Afgangsprojekt (15 ECTS)

Undervisning

Undervisningsformen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning, ekskursioner, oplæg, e-læring og casearbejde.

Eksamen

Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.

Sprog

Undervisningen foregår primært på dansk, men skandinaviske sprog og engelsk kan blive benyttet i et vist omfang.

Uddannelsessteder

Uddannelsen kan udbydes af:

Titel

En fuld diplomuddannelse i kriminologi giver ret til titlen Diplom i Kriminologi.

Uddannelsens engelske betegnelse er Diploma of Criminology.

Fagoversigt

Obligatoriske moduler

  • Introduktion til kriminologi (10 ECTS)
  • Videnskabsteori og metode (5 ECTS)
  • Det strafferetlige system, social kontrol, myndighedsudøvelse og etik (10 ECTS)
  • Ofre for kriminalitet, bl.a. retsbevidsthed, vidnepsykologi og viktimologi, som undersøger hvorfor nogle mennesker bliver ofre for en forbrydelse  (5 ECTS)
  • Forebyggelse af kriminalitet, herunder teorier om årsager til kriminalitet og muligheder for at forebygge på samfunds-, gruppe- og individniveau (10 ECTS)

Valgfrie moduler

  • Politiforskning - professionspraksis og dennes effekt.
  • Fængsels- og institutionsforskning - professionspraksis og dennes effekt
  • Problemstillinger og teoretiske perspektiver i relation til en udvalgt målgruppe
  • Udvalgte metoder i socialt arbejde i relation til en udvalgt målgruppe

Valgfagene har hvert et omfang af 5 ECTS. Du skal vælge ét.

Det er muligt at vælge moduler uden for uddannelsens faglige område, dog højst 5 ECTS. Tal eventuelt med uddannelsesstedet om valg af relevante moduler.

Afgangsprojekt

Du afslutter uddannelsen med et afgangsprojekt, der har et omfang af 15 ECTS. Projektet tager udgangspunkt i en praktisk problemstilling inden for arbejdsområdet.

Varighed

Diplomuddannelsen hører under åben uddannelse og er tilrettelagt som en deltidsuddannelse over op til 3 år.

Forløbet svarer til 1 års fuldtidsstudium og har et omfang af 60 ECTS.

Du skal afslutte uddannelsen, senest 6 år efter den er påbegyndt.

Læs mere om:

Optagelse og adgang

For at blive optaget på uddannelsen skal du have en af følgende uddannelser:

  • En relevant uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse
  • En relevant akademiuddannelse

Desuden skal du have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter den adgangsgivende uddannelse.

Realkompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

Læs om realkompetencevurdering.

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger bl.a. af omfang og måden, undervisningen foregår på. Fx om modulet tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

Du eller din arbejdsplads har flere muligheder for at søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport.

Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs om dine muligheder i artiklen:

Økonomi under diplomuddannelse

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om kvalifikationsniveauer for videregående voksenuddannelser.

Vis hold Skjul hold

Tilgængelige hold for dette kursus.
Dato Afholdelsesform Undervisningssted
*
1. februar 2025
1. juli 2025
Fængsels- og institutionsforskning – professionspraksis og dennes effekt Weekendundervisning 2300 København S
*
1. februar 2025
1. juli 2025
Politiforskning – professionspraksis og dennes effekt Weekendundervisning 2300 København S
*
1. september 2025
31. december 2025
Forebyggelse af kriminalitet: Teorier om årsager til kriminalitet og muligheder for forebyggelse på samfunds-, gruppe- og individniveau Weekendundervisning 2300 København S
*
1. januar 2026
30. juni 2026
Diplomafhandling Weekendundervisning 2300 København S

Uddannelser der ligner

Uddannelsens veje