Uddannelsen er en retning på den pædagogiske diplomuddannelse. Du specialiserer dig som ordblindelærer i grundskolen.
Retningen giver dig didaktiske færdigheder til at arbejde med ordblindhed hos børn og unge i alle grundskolens fag.
Du lærer bl.a. om:
- Dysleksi hos børn og unge
- Forudsætninger for skriftsprogstilegnelse
- Udredning af behov for læse- og skriveteknologi
- Vejledning og samarbejde om valg og anvendelse af teknologi
Opbygning
Retningen består af:
- 2 obligatoriske moduler (15 ECTS)
- 3 retningsspecifikke moduler (30 ECTS)
- Afgangsprojekt (15 ECTS)
Undervisning
Undervisningen kan veksle mellem selvstændige studier, projektarbejde, øvelser, observation og undersøgelse. Du kan deltage i forelæsninger, oplæg og casearbejde, og du kan arbejde i studie- og læsegrupper.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Uddannelsessteder
Retningen kan udbydes af:
- Københavns Professionshøjskole
- Professionshøjskolen Absalon
- UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
- UCN
- UC Syd
- VIA University College
Titel
En fuld pædagogisk diplomuddannelse giver titlen Diplom i Pædagogik. Ordblindelærer i grundskolen.
Uddannelsens engelske betegnelse er Diploma of Education. Dyslexia Teacher in Primary and Lower Secondary School.