Uddannelsen er en retning på den pædagogiske diplomuddannelse. Du specialiserer dig inden for interkulturel pædagogik.
Du lærer bl.a. om kulturteori, etnicitet og kommunikation. Retningen giver dig færdigheder inden for multikulturalisme, mangfoldighed samt inklusion og eksklusion i undervisningen.
Opbygning
Retningen består af:
- 2 obligatoriske moduler (15 ECTS)
- Mindst 2 retningsspecifikke moduler (min. 20 ECTS)
- Evt. valgfrie moduler (maks. 10 ECTS)
- Afgangsprojekt (15 ECTS)
Du skal vælge mindst to retningsspecifikke moduler og skrive projekt inden for interkulturel pædagogik.
Undervisning
Undervisningen kan veksle mellem selvstændige studier, projektarbejde, øvelser, observation og undersøgelse. Du kan deltage i forelæsninger, oplæg og casearbejde, og du kan arbejde i studie- og læsegrupper.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Uddannelsessteder
Retningen kan udbydes af:
Titel
En fuld diplomuddannelse giver titlen Diplom i Pædagogik. Interkulturel pædagogik.
Uddannelsens engelske betegnelse er Diploma of Education. Intercultural Pedagogy.