Uddannelsen er en retning på den pædagogiske diplomuddannelse. Du specialiserer dig inden for didaktisk udvikling i skolen.
Retningen giver dig didaktiske redskaber til at kvalificere og udvikle undervisning, der understøtter aktuelle og fremtidige opgaver for skolen.
Du lærer bl.a. om:
- Klasserummet fra både et socialt og kulturelt perspektiv
- Nye og eksperimentende læringsrum og undervisningsformer
- Indsamling, vurdering og brug af data i undervisningspraksis
- Rammer for elevsamarbejde
Opbygning
Retningen består af:
- 2 obligatoriske moduler (15 ECTS)
- Mindst 2 retningsspecifikke moduler (min. 20 ECTS)
- Evt. valgfrie moduler (maks. 10 ECTS)
- Afgangsprojekt (15 ECTS)
Du skal vælge mindst to retningsspecifikke moduler og skrive projekt inden for didaktisk udvikling i skolen.
Undervisning
Undervisningen kan veksle mellem selvstændige studier, projektarbejde, øvelser, observation og undersøgelse. Du kan deltage i forelæsninger, oplæg og casearbejde, og du kan arbejde i studie- og læsegrupper.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Uddannelsessteder
Retningen kan udbydes af:
Titel
En fuld diplomuddannelse giver titlen Diplom i Pædagogik. Didaktisk udvikling i skolen.
Uddannelsens engelske betegnelse er Diploma of Education. Didatic Development in Schools.