Uddannelsen er en retning på den pædagogiske diplomuddannelse. Du specialiserer dig inden for bevægelsesvejledning.
Retningen giver dig viden om sammenhængen mellem fysisk aktivitet, læring og motivation samt om teori og metode inden for vejledning og evaluering.
Du arbejder bl.a. med:
- Institutionskultur
- Procesledelse
- Sundhed, bevægelse og trivsel
Opbygning
Retningen består af:
- 2 obligatoriske moduler (15 ECTS)
- 3 retningsspecifikke moduler (30 ECTS)
- Afgangsprojekt (15 ECTS)
Du skal skrive projekt inden for bevægelsesvejledning.
Undervisning
Undervisningen kan veksle mellem selvstændige studier, projektarbejde, øvelser, observation og undersøgelse. Du kan deltage i forelæsninger, oplæg og casearbejde, og du kan arbejde i studie- og læsegrupper.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Uddannelsessteder
Retningen kan udbydes af:
- Københavns Professionshøjskole
- Professionshøjskolen Absalon
- UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
- UC Syd
- VIA University College
Titel
En fuld diplomuddannelse giver titlen Diplom i Pædagogik. Bevægelsesvejleder.
Uddannelsens engelske betegnelse er Diploma of Education. Education Programme for Guidance Counsellors in Physical Exercise and Activity.