På diplomuddannelsen får du forudsætninger for at tilrettelægge og evaluere undervisningsforløb på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne. Du lærer bl.a. om praksisnær undervisning og differentierede undervisningsforløb.
Du får basiskompetencer inden for undervisning og læring, undervisningsplanlægning, didaktik og videnskabsteori på det pædagogiske område.
Med de valgfrie moduler kan du udbygge din viden om betingelserne for udvikling på det erhvervspædagogiske felt, arbejde med bæredygtighed i din pædagogiske praksis og fordybe dig i, hvordan man på forskellig vis kan arbejde med deltagerforudsætninger på erhvervsuddannelserne.
Opbygning
Uddannelsen består af:
- 3 obligatoriske moduler (25 ECTS)
- 2 valgfrie moduler (20 ECTS)
- Afgangsprojekt (15 ECTS)
Undervisning
Undervisningsformen kan variere. Se i holdinformationen.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Uddannelsessteder
Uddannelsen udbydes af:
- Københavns Professionshøjskole i København
- Professionshøjskolen Absalon i Sorø
- UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense
- University College Nordjylland i Ålborg
- UC Syd i Kolding
- VIA University College i Horsens
Titel
En fuld diplomuddannelse i erhvervspædagogik giver ret til titlen Diplom i Erhvervspædagogik.
Uddannelsens engelske betegnelse er Diploma of Vocational Pedagogy.