Diplomuddannelse

Diplomuddannelse som fleksibelt forløb

Med en diplomuddannelse, der er tilrettelagt som fleksibelt forløb, kan du sammensætte en uddannelse med netop den profil, du har behov for.

Fakta

Navn:
Diplomuddannelse som fleksibelt forløb
Type:
Diplomuddannelse
Varighed:
Op til 3 på deltid
ECTS:
60
Adgangskrav:
Videregående uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Du udarbejder en uddannelsesplan sammen med det uddannelsessted, hvor du tager størstedelen af din uddannelse, men der er mulighed for at følge fag på andre uddannelsessteder.

En fleksibelt tilrettelagt diplomuddannelse henvender sig bredt til medarbejdere i forskellige brancher. Du skal have relevant uddannelsesbaggrund og joberfaring.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

En diplomuddannelse, der tilrettelægges som fleksibelt forløb, bliver til i et samarbejde mellem dig og en uddannelsesinstitution, der udbyder diplomuddannelser.

Uddannelsesinstitutionen fastsætter en personlig uddannelsesplan, som skal beskrive dit samlede uddannelsesforløb, de enkelte fag og moduler, samt afgangsprojektet. Det er også muligt at lade uddannelse og fag, du allerede har gennemført, indgå som led i uddannelsen.

Planen skal indeholde:

  • Dit adgangsgrundlag (tidligere uddannelse)
  • Din uddannelses faglige profil, dens hovedemne og kompetenceniveau
  • Sammensætning af uddannelseselementer med angivelse af ECTS
  • Angivelse af uddannelsesinstitutioner, hvor uddannelsens elementer skal gennemføres eller er gennemført
  • Uddannelseselementernes rækkefølge og en vejledende tidsplan

Uddannelseselementerne skal i alt svare til 60 ECTS. De kan stamme fra én eller flere af de eksisterende diplomuddannelser.

Fleksible forløb kan bl.a. udbydes af erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter.

Er du interesseret i et fleksibelt forløb, skal du kontakte den uddannelsesinstitution, du forestiller dig kan være tovholder for uddannelsesforløbet.

Eksamen

Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen efter gældende regler for den pågældende uddannelse.

Varighed

Diplomuddannelsen hører under åben uddannelse og er tilrettelagt som en deltidsuddannelse over op til 3 år.

Forløbet svarer til 1 års fuldtidsstudium og har et omfang af 60 ECTS.

Du skal afslutte uddannelsen, senest 6 år efter den er påbegyndt.

Læs mere om:

Optagelse og adgang

For at blive optaget, skal du have en af følgende uddannelser:

  • En relevant uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse
  • En relevant akademiuddannelse

Desuden skal du have mindst 2 års erhvervserfaring efter den adgangsgivende eksamen.

Den enkelte uddannelsesinstitution kan stille krav om, at din adgangsgivende uddannelse skal have en bestemt faglig retning.

Realkompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

Læs om realkompetencevurdering.

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger bl.a. af omfang og måden, undervisningen foregår på. Fx om modulet tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

Du eller din arbejdsplads har flere muligheder for at søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport.

Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs om dine muligheder i artiklen:

Økonomi under diplomuddannelse

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om kvalifikationsniveauer for videregående voksenuddannelser.

Uddannelsens veje