Vindmøller og solceller
Kandidatuddannelse

Energy Engineering

Kandidatuddannelsen udbygger din viden inden for fremtidige energisystemers opbygning og funktion.

Fakta

Navn:
Energy Engineering
Andre betegnelser:
Teknisk videnskab (civilingeniør) i energiteknik
Varighed:
2 år
Sprog:
Engelsk
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

På kandidaten fokuserer du afhængigt af specialisering på at kunne kontrollere og modellere advancerede energisystemer inden for alle grene af energiteknologi.

Dine jobmuligheder vil efter endt uddannelse være mangfoldige og spænde over alt fra fx projektleder til udvikler inden for vindmølle- og proces-industrien eller elektronikvirksomheder.

 

 

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Uddannelsen giver dig mulighed for at videreudvikle dine kompetencer inden for modellering, fremstilling og forståelse af fremtidens bæredygtige energikilder som sol, vind og biobrændsler både i en national kontekst, men også med bredt internationalt fokus.

Specialiseringer:

På uddannelsen vælger du en af følgende specialiseringer:

  • Thermal Energy and Process Engineering
  • Hydrogen and Fuel Cell Technology
  • Hybrid Wind Power Systems
  • Power Electronics and Drives
  • Electric Power Systems and High Voltage Engineering
  • Mechatronic Control Engineering

Dine kurser vil afhænge af den valgte specialisering og spænde over alt fra fluidmekanik til halvlederfysik.

Titel

Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.polyt. Uddannelsens engelske titel er Master of Science (MSc) in Energy Engineering.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem klassisk tavleundervisning, problemorienteret projektarbejde med fokus på at samarbejde i grupper samt laboratorieforsøg.

Sprog

Al undervisning foregår på engelsk.

Praktik og udlandsophold

På 3. semester er der mulighed for både praktikophold og udlandsophold ved forskellige virksomheder og institutioner.

Eksamen

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, som typisk skrives over et halvt år i små grupper.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en adgangsgivende bacheloruddannelse.

Der kan derudover være krav om sprogfærdigheder. Sprogkravene er lokale og gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Læs mere

Du kan se de konkrete adgangskrav på uddannelsesstedets hjemmeside:

Adgangskrav på Aalborg Universitet (aau.dk)

Optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal.

Der er ingen koordinering af ansøgninger på tværs af universiteterne. Det betyder, at man kan søge optagelse og blive tilbudt plads på flere kandidatuddannelser.

Søg optagelse (dans.stads.dk)

Ansøgningsfrist

  • Studiestart sommer (1. september): 1. marts 
  • Studiestart vinter (1. februar): 15. oktober

Ikke alle uddannelser har studiestart både sommer og vinter.

Læs mere

Ansøgning og optagelse på Aalborg Universitet (aau.dk)

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på uddannelsesstedets hjemmeside.

Kandidatuddannelsen i Energy Engineering foregår i:

AAU udbyder også en bacheloruddannelse i energi.

Læs mere i UG-artiklen:

Energi

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Uddannelsen giver dig jobmuligheder inden for alle former for virksomheder eller erhverv, der vedrører energi. Det kan være lige fra planlægningen af fremtidens energisystemer til produktionen og forbruget af energi.

Du kan bl.a. komme til at arbejde inden for projektering, udvikling og ledelse i fx energiforsyningsselskaber, elektroteknik- og rådgivende virksomheder samt vindmølle-, maskin- og procesindustrien.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for: 

Ingeniørarbejde

Mere uddannelse

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Læs om ph.d.-uddannelse

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information