civilingeniør i informationsteknologi
Kandidatuddannelse

Computer Science and Engineering

Uddannelsen lærer dig om design og brug af beregningskomponenter til software- og hardwaresystemer.

Fakta

Navn:
Computer Science and Engineering
Andre betegnelser:
Teknisk videnskab (civilingeniør) i informationsteknologi
Mulighed for erhvervskandidat:
Ja
Varighed:
2 år (4 år ved erhvervskandidat)
Sprog:
Engelsk
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

Du får undervisning i fag inden for fx softwareudvikling, interaktionsdesign, pålidelighedskrav og digitale systemer og bliver i stand til at arbejde med komplekse it-systemer og finde løsninger til tekniske problemer.

Som færdiguddannet civilingeniør i informationsteknologi kan du finde job i bl.a. it-branchen, hvor du kan arbejde med udvikling af både software- og hardwareprodukter. Det kan være til mobiltelefoner, forretningssystemer, spilindustrien samt udvikling af administrative systemer til større virksomheder.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

It er en stor del af vores hverdag via computere, mobiltelefoner, computerspilsmaskiner og andre maskiner, som man kan finde, bl.a. i produktionen, energisektoren m.fl. Du lærer om design og brug af beregningskomponenter til såvel software som hardware.

Centrale emner

Sikkerhed og sikre systemer, algoritmer og logik, systemintegration, distribuerede og indlejrede systemer, programmelkonstruktion og digitale systemer er blandt uddannelsens nøgleord.

Der er stor valgfrihed på uddannelsen, så du opnår kompetencer inden for mange forskellige områder.

Specialisering

Du kan også vælge en af følgende specialiseringer:

  • Digitale systemer
  • Kunstig intelligens og algoritmer
  • Indlejrede og distribuerede systemer
  • Design af sikre systemer
  • Software Engineering
  • Computersikkerhed

Erhvervskandidatuddannelse

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) udbyder også uddannelsen som en erhvervskandidatuddannelse. En erhvervskandidatuddannelse er tilrettelagt på deltid og varer 4 år. Uddannelsen retter sig mod personer, der er i beskæftigelse, og er ikke SU-berettiget.

Læs mere

Erhvervskandidatuddannelse på DTU (dtu.dk)

Titel

Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.polyt. Uddannelsens engelske titel er Master of Science (MSc) in Engineering (Computer Science and Engineering).

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning og laboratorieøvelser.

Sprog

Al undervisning foregår på engelsk.

Eksamen

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer ½ år.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en relevant bacheloruddannelse.

Der kan derudover være krav om sprogfærdigheder. Sprogkravene er lokale og gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Læs mere

Du kan se de konkrete adgangskrav på uddannelsesstedets hjemmeside:

Adgangskrav på Danmarks Tekniske Universitet (dtu.dk)

Optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal.

Der er ingen koordinering af ansøgninger på tværs af universiteterne. Det betyder, at man kan søge optagelse og blive tilbudt plads på flere kandidatuddannelser.

Søg optagelse (dans.stads.dk)

Ansøgningsfrist

  • Studiestart sommer (1. september): 1. marts 
  • Studiestart vinter (1. februar): 15. oktober

Ikke alle uddannelser har studiestart både sommer og vinter.

Læs mere

Ansøgning og optagelse på Danmarks Tekniske Universitet (dtu.dk)

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på uddannelsesstedets hjemmeside.

Kandidatuddannelsen i Computer Science and Engineering foregår i:

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Uddannelsen giver dig jobmuligheder inden for bl.a. it-branchen.

Udvikling af software og hardware

Du vil kunne arbejde med software- og hardwareudvikling i relation til spilindustri, forretningssystemer, software til mobiltelefoner og udvikling af administrative systemer i større virksomheder.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for

Mere uddannelse

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Læs om ph.d.-uddannelse

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information