civilingeniør i byggeteknologi
Kandidatuddannelse

Civil Engineering

Kandidatuddannelsen har fokus på på udvikling, planlægning, projektering og udførelse af bygnings- og anlægskonstruktioner.

Fakta

Navn:
Civil Engineering
Andre betegnelser:
Teknisk videnskab (civilingeniør) i byggeteknologi
Mulighed for erhvervskandidat:
Ja
Varighed:
2 år (4 år ved erhvervskandidat)
Sprog:
Engelsk
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

Du får også kendskab til de økonomiske og samfundsmæssige sider af et byggeri. Du vil under uddannelsen have mulighed for i høj grad selv at sammensætte din uddannelse.

Som færdiguddannet civilingeniør kan du arbejde som selvstændig eller finde job i rådgivende ingeniør- eller entreprenørfirmaer. Du kan også søge arbejde hos producenter eller i kommuner, offentlige styrelser samt uddannelses- og forskningsinstitutioner.

 

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Uddannelsen til civilingeniør i byggeteknologi handler om, hvordan man designer og beregner byggeriet af bl.a. byer, huse, broer, veje, havne og andre konstruktioner.

Du lærer at projektere, designe og beregne bygnings- og anlægskonstruktioner med tilhørende installationer, og du får kendskab til de økonomiske, tekniske og samfundsmæssige problemer, der kan opstå i forbindelse med forskellige former for byggeprojekter.

Fokusområder

Uddannelsen har tre fokusområder:

  • Bygningskonstruktioner
  • Hav- og kystteknologi
  • Geoteknik

Erhvervskandidatuddannelse

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) udbyder også uddannelsen som en erhvervskandidatuddannelse. En erhvervskandidatuddannelse er tilrettelagt på deltid og varer 4 år. Uddannelsen retter sig mod personer, der er i beskæftigelse, og er ikke SU-berettiget.

Læs mere

Erhvervskandidatuddannelse på DTU (dtu.dk)

Titel

Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.polyt. Uddannelsens engelske titel er Master of Science (MSc) in Engineering (Civil Engineering).

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, laboratoriearbejde, øvelsestimer og problemorienteret projektarbejde i grupper.

Sprog

Al undervisning foregår på engelsk.

Eksamen

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer ½ år.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en adgangsgivende bachelor- eller professionsbacheloruddannelse.

Der kan derudover være krav om sprogfærdigheder. Sprogkravene er lokale og gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Læs mere

Du kan se de konkrete adgangskrav på uddannelsesstedets hjemmeside:

Adgangskrav på Danmarks Tekniske Universitet (dtu.dk)

Optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal.

Der er ingen koordinering af ansøgninger på tværs af universiteterne. Det betyder, at man kan søge optagelse og blive tilbudt plads på flere kandidatuddannelser.

Søg optagelse (dans.stads.dk)

Ansøgningsfrist

  • Studiestart sommer (1. september): 1. marts 
  • Studiestart vinter (1. februar): 15. oktober

Ikke alle uddannelser har studiestart både sommer og vinter.

Læs mere

Ansøgning og optagelse på Danmarks Tekniske Universitet (dtu.dk)

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på uddannelsesstedets hjemmeside.

Kandidatuddannelsen i Civil Engineering foregår i:

DTU udbyder også en bacheloruddannelse i faget.

Læs mere i UG-artiklen:

Byggeteknologi

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Uddannelsen giver dig jobmuligheder inden for forskellige områder alt efter, hvilken specialisering du har valgt.

Rådgivning og undervisning

Du vil bl.a. kunne arbejde i rådgivende ingeniørfirmaer, entreprenørvirksomheder eller ved den offentlige forvaltning i stat og kommuner, ligesom du vil kunne søge ansættelse på uddannelses- og forskningsinstitutioner.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for: 

Mere uddannelse

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Læs om ph.d.-uddannelse

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Et ophold i udlandet kan styrke dine faglige og personlige kompetencer.

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Vejledning til valg af studie
Vejledning til valg af studie

Hvad du bør være opmærksom på, inden du vælger.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.