Kriminologi er studiet af kriminalitetsforhold og relaterede problemstillinger i samfundet. Det kan være bandeproblemer, misbrugsproblemer, afvigelse, normbrud, ungdomskultur, social kontrol mv.
På uddannelsen får du indgående teoretisk viden om kriminalitetsforhold og beslægtede tematikker samt indsigt i kriminologiske teorier. Du lærer også om de mekanismer og processer, der styrer udviklingen af kriminalitet i en lokal, national og international sammenhæng.
Emner
Undervisningen omfatter emner som fx:
- Kriminel identitet
- Organiseret kriminalitet og bandekriminalitet
- Økonomisk kriminalitet
- Cyber crime
- Radikalisering
- Retsopfattelse
- Menneskehandel
- Rusmiddels- og misbrugsproblematikker
- Politiets og domstolenes arbejde
- Kriminalpræventive tiltag
Titel
Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.scient.soc. i kriminologi.