På kandidatuddannelsen i jordbrugsøkonomi får du viden om, hvordan du kan bruge økonomiske teorier og principper til at løse aktuelle problemstillinger.
Du lærer at formidle din viden om, hvordan økonomiske incitamenter kan regulere fødevareforbrug og –produktion samt miljøpåvirkning, og du bliver i stand til at forklare, hvordan ændringer i EU- og verdenshandelen påvirker dagligdagen for fx fattige landmænd.
Kurser
Uddannelsen omfatter enkelte obligatoriske og mange valgfrie kurser. Du kan også følge kurser ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, på Copenhagen Business School eller andre universiteter.
Titel
Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.oecon.agro. Uddannelsens engelske titel er Master of Science (MSc) in Agricultural Economics.