Kandidatuddannelsen i billedkunst foregår på én af Kunstakademiets fire MFA-afdelinger, som også kaldes skoler. Du vælger afdeling for hvert skoleår, og der er således mulighed for at skifte afdeling undervejs i din uddannelse.
På uddannelsen har du mulighed for at bruge værksteds- og materialefaciliteter inden for en lang række kunstneriske discipliner.
Uddannelsens forskellige skoler
På uddannelsen kan du vælge mellem følgende skoler:
- Skolen for maleri og billedbaserede praksisser
- Skolen for konceptuelle og kontekstuelle praksisser
- Skolen for mediekunst
- Billedhuggerskolen Charlottenburg
Første, andet og tredje studieår
På de første to år af uddannelsen skal du sammen med din professor udstikke linjerne for din individuelle studieplan. I den kan også indgå forløb på andre uddannelsesinsitutioner samt udlandsopold.
På tredje år udarbejder du et afgangsprojekt.
Titel
Uddannelsen giver ret til at benytte titlen billedkunstner, candidatus artis peritiae (cand.art.perit.). Uddannelsens engelske titel er Master of Fine Arts (MFA).