På uddannelsen får du en udvidet indsigt i det filosofiske fagområde, og du får færdigheder i at kunne identificere filosofiske problemstillinger og forholde dig kritisk til såvel fagområdet som til problemområder, der kan analyseres filosofisk.
Løsning af problemstillinger
Du lærer om filosofisk argumentation og arbejdsmetoder med henblik på at kunne bidrage til løsning af praktiske problemstillinger og konkrete udviklingstiltag.
Med filosofien som vidensgrundlag lærer du at arbejde med analyse og udvikling af fx politiske, etiske, miljømæssige, teknologiske, organisatoriske og/eller kulturelle problemstillinger. Det kan fx være i forhold til en virksomheds medarbejdere, i forhold til bæredygtighed, i forhold til sundhedssektoren eller i forhold til politiske spørgsmål.
Titel
Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.mag.