Chauffører med primært operative opgaver, administrative medarbejdere med primært opgaver inden for ordremodtagelse og planlægning, mellemledere som fx kørselsforvaltere og planlæggere, selvstændige vognmænd.
International godstransport
Fakta
- Navn:
- International godstransport
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- 5,0 dage.
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2280
- Fagkode:
- 43959-
Mål
Deltageren kan, efter gennemført uddannelse, gennem teori om international logistik og kørselsforhold, færdselsregler samt gældende køre-/hviletidsbestemmelser og arbejdstidsregler, udføre international godstransport og eksportkørsel. Arbejdet omfatter ruteplanlægning, kontrol og klargøring af køretøjer til toldlukning (TIR), anvendelse af elektronisk betalings-, navigations- og kommunikationsudstyr på grundlag af gældende kvalitetsnormer (fx ISO 9000). I arbejdet indgår kontrol af fragtbreve og leveringsbetingelser, udfyldelse af fragtbreve i henhold til CMR-lovgivning, udfyldelse af kørselsrapport, valutarapport, forsikringsdækning mv.
Kvalifikationsniveau
Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser