Personer, der skal transportere farligt gods, inkl. klasse 7, i emballager i henhold til ADR-konventionen, enten nationalt eller internationalt. Deltageren skal som minimum have kørekort til traktor (motorredskab).
ADR Grund- og Specialiseringskursus - Klasse 7
Fakta
- Navn:
- ADR Grund- og Specialiseringskursus - Klasse 7
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- 3,6 dage
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2280
- Fagkode:
- 22305-
-
Mål
Deltageren kan efter gennemført uddannelse, bestået eksamen, samt udstedelse af ADR-bevis, varetage transport af farligt gods i emballager - inklusive gods hørende til klasse 7, men med undtagelse af gods hørende til klasse 1. Uddannelse og eksamen gennemføres i henhold til Beredskabsstyrelsens gældende retningslinjer. Særlige krav til det faglige indhold:Kurset skal som et minimum omfatte følgende emner: - De almindelige bestemmelser vedrørende transport af farligt gods, herunder de vigtigste faretyper. - Information om miljøbeskyttelse i forbindelse med kontrol med overførsel af affald. - Forebyggende og sikkerhedsmæssige foranstaltninger, der er hensigtsmæssige for de forskellige faretyper. - Hvad man skal gøre efter en ulykke (førstehjælp, trafiksikkerhed, grundlæggende viden om brug af beskyttelsesudstyr, skriftlige anvisninger m.v.) - Mærkning med påskrifter, faresedler og orangefarvede skilte. - Formålet med og betjening af det tekniske udstyr på køretøjer. - Forbud mod sammenlæsning på samme køretøj eller i container. - Sikkerhedsforanstaltninger, der skal iagttages under på- og aflæsning af farligt gods. - Generelle oplysninger om privatretligt ansvar. - Information om transportvirksomhed, der involverer flere transportformer (multimodal transport). - Håndtering og stuvning af kolli.- Trafikrestriktioner i tunneler og instruktion i adfærd i tunneller (forebyggelse og sikkerhed, handling i tilfælde af brand eller andre ulykker osv.). - Bevidsthed om sikring.- Særlige farer i forbindelse med ioniserende stråling. - Særlige krav vedrørende emballering, håndtering, sammenlæsning og stuvning af radioaktive stoffer. - Særlige forholdsregler, der skal tages i tilfælde af en ulykke, der involverer radioaktive stoffer.