Kursus

Efteruddannelse for erfarne truckførere

Deltageren kan udføre avanceret løft, transport og stuvning af forskelligt gods under vanskelige forhold og under tidspres.

Fakta

Navn:
Efteruddannelse for erfarne truckførere
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
2,0 dage
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2873
Fagkode:
46893-

Målgruppe

Førere af gaffeltrucks beskæftiget inden for lager og logistik. For at deltage i uddannelsen skal deltageren have et gyldigt gaffeltruckførercertifikat kategori B.

Mål

Efter gennemført uddannelse kan deltageren føre og betjene gaffeltrucks efter gældende regler. Deltageren kan på baggrund af stabilitetsberegninger og beregninger af løftegrej vurdere om forskellige godstyper er forsvarlige at løfte og transportere. Deltageren kan foretage avanceret løft, transport og stuvning af forskellige godstyper under vanskelige forhold og under tidspres. I forbindelse med udførelsen af arbejdsopgaverne kan deltageren anvende relevant specialudstyr og korrekt løftegrej. Deltageren kan endvidere på baggrund af viden om regler og leverandørinstruktioner vedligeholde specialudstyret, løftegrejet og gaffeltrucken korrekt, herunder vurdere om udstyret skal kasseres eller sendes til reparation hos en sagkyndig. Deltageren får opdateret sin viden om relevant ny teknologi, nye arbejdsmetoder, regler og bestemmelser inden for fagområdet.

Varighed

2,0 dage

Prøve

Der er en skriftlig prøve til uddannelsen

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Se Økonomi under AMU.

Kvalifikationsniveau

Kurserne er placeret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser