Uddannelsen er udviklet til faglærte og tilsvarende målgrupper, der i deres job har brug for kompetencer inden for energiområdet.
Installation af mindre biomassekedler og ovne
Fakta
- Navn:
- Installation af mindre biomassekedler og ovne
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- 3 dage
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2861
- Fagkode:
- 47547-
Mål
Deltageren kan ud fra en grundlæggende viden om gældende byggelovgivning, autorisationslovgivning, planlovgivning og brandlovgivning, samt viden om miljø og sikkerhed, herunder brandbeskyttelse, myndighedskrav og regler om attester installere mindre biobrændselsanlæg. Deltageren kan endvidere ved simplificeret metode beregne energibehov til opvarmning og varmt brugsvand. Deltageren kan endvidere vurdere om biobrændselsanlæggets tilslutninger til skorsten, bygningens varmefordelende anlæg, akkumuleringstank, brugsvand, styrings- og reguleringssystem og sikkerhedsudstyr er foretaget korrekt. Endeligt kan deltageren ud fra ovenstående kompetencer yde vejledning til kunden.
Kvalifikationsniveau
Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser