Uddannelsen retter sig mod personer inden for amu-målgruppen, der ønsker at arbejde med enkeltstående brandtekniske installationer.Deltagerne forventes at kende til bygningsreglementets krav til installationsgennemføringer og til El-sikkerhedsloven.
Brand 1 - Enkeltstående brandtekn. installationer
Fakta
- Navn:
- Brand 1 - Enkeltstående brandtekn. installationer
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- 4 dage
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2855
- Fagkode:
- 49661-
-
Mål
Efter kurset kan deltageren udføre mindre og enkeltstående brandtekniske installationer (passive og aktive). Det betyder at: Deltageren har viden om Bygningsreglementets brandkrav og tilhørende vejledninger om præ-accepterede løsninger. Deltageren har viden om forskellige enkeltstående brandanlægstypers funktionalitet samt brandstrategi og brandteknisk teori, som f.eks. brandtrekanten, brandforløb og brandspredning.Deltageren installerer, idriftsætter, vedligeholder, fejlfinder og reparerer mindre og enkeltstående brandtekniske elektriske installationer, herunder ABA (Automatisk BrandAnlæg), AVA (Automatisk VarslingsAnlæg, tone- og talevarsling), IVA (Internt VarslingsAnlæg) AVS (Automatisk VandSprinkleranlæg), og ARS (Automatisk RumSlukningsanlæg). Deltageren har en forståelse for Bygningsreglementets krav til dokumentation, kontrol og vedligeholdelse af brandtekniske installationer