Kursus

Tekniske Installationer - Kundeservice og salg

Efter kurset kan deltageren yde kundeservice i form af målrettet kommunikation og vejledning om tekniske løsninger

Fakta

Navn:
Tekniske Installationer - Kundeservice og salg
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
2 dage
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2863
Fagkode:
48991-

-

Målgruppe

Uddannelsen retter sig mod faglærte elektrikere og vvs-energiuddannede eller personer med lignende kompetencer, der i deres job har brug for kompetencer inden for kundeservice og salg.

Mål

Efter kurset kan deltageren yde kundeservice i form af målrettet kommunikation og vejledning om tekniske løsninger. Det betyder: Deltageren har viden om metoder for god kommunikation og vejleder kunden i forbindelse med udførelse og aflevering af tekniske installationer. Med baggrund i sin tekniske viden udfører deltageren grundige observationer af de tekniske installationer i kundens bygning. Via dialog med kunden og kendskab til kundens tekniske installationer sikrer deltageren, at kunden får tilbudt den rette løsning og skaber samtidig mulighed for yderligere salg. Deltageren foreslår ændringer, der forbedrer kundens tekniske løsninger og installationer videst muligt i forhold til økonomi, energiforbrug, sikkerhed og brugervenlighed. Deltageren foretager systematisk teknisk informationssøgning og formidler resultaterne klart og præcist til såvel kolleger som kunder. Deltageren kommunikerer med andre aktører og vejleder dem om opgaverne med henblik på at sikre de bedste tekniske løsninger for kunden.

Varighed

2 dage

Prøve

Der er en mundtlig prøve til uddannelsen

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Se Økonomi under AMU.