Kursus

Egenkontrol af svejsearbejde og svejseprocedurer

Deltageren lærer gennem teori og praksis at vurdere egne svejsninger ud fra de gældende standarder for vurdering af svejsninger, samt at anvende og forstå svejseprocedurer til udførelsen af arbejdet.

Fakta

Navn:
Egenkontrol af svejsearbejde og svejseprocedurer
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
3,0 dage
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2858
Fagkode:
48446-

-

Målgruppe

Uddannelsen henvender sig til faglærte smede og svejsere og andre med tilsvarende kvalifikationer, der er eller har været beskæftiget med svejsning af konstruktioner og anlæg, der skal overholde et mindstekrav ud fra gældende standarder og som skal udføres ud fra en godkendt svejseprocedure (WPS). Jævnfør Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser kræver deltagelse i kurset, at deltagerne har uddannelsesbevis fra uddannelsen 44530 Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning/termisk.

Mål

Deltageren kan udføre egenkontrol af svejsninger, samt bidrage til at vurdere svejste konstruktioner og det færdige produkt i produktionen.   Deltageren kan vurdere svejsefejl iht. DS/EN ISO 6520-1, samt karaktersætte svejsninger iht. DS/EN ISO 5817 og DS/EN ISO 10042 ud fra de krav, der er sat til de svejste konstruktioner.   Deltageren har indsigt i de metoder, der anvendes til visuel kontrol af svejsninger i sort stål, rustfrit stål og aluminium.   Deltageren kan anvende et bredt udsnit af måleværktøjer til brug for egenkontrol af svejsninger.   Deltageren har viden omkring svejseprocedurer, herunder hvorfor det er vigtigt de anvendes, samt hvorfor der skal tilknyttes WPS til en given svejseopgave.

Varighed

3,0 dage

Prøve

Der er en skriftlig prøve til uddannelsen

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Se Økonomi under AMU.