Kursus

CNC fræsning, 5-akset bearbejdning/programmering

Du kan fremstille komplekse emner på CNC fræsemaskine med 5 akser, indkøre nye programmer samt programmere 5-sidet bearbejdning i ISO. Du kan analysere cyklustider af komplekse CNC-programmer samt optimere produktionen.

Fakta

Navn:
CNC fræsning, 5-akset bearbejdning/programmering
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
10 dage.
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2244
Fagkode:
47418-

Målgruppe

AMU-kurset henvender sig til ikke-faglærte operatører samt faglærte i metal- og maskinindustrien, som har erfaring med CNC fræsning. Det anbefales, at deltagerne forud for kursets start har rutine i programmering, opstilling og produktion på CNC fræsemaskiner med mindst 4 akser og har erfaring med tegningsforståelse, toleranceangivelser samt kontrolmåling.

Mål

Deltageren kan med viden om spåndannelse og materialeegenskaber fremstille komplekse emner på CNC fræsemaskine med 5 akser. Herunder kan deltageren opstille og indkøre nye programmer på CNC fræsemaskine med 5 akser, programmere 5-sidet bearbejdning i ISO og afvikle givet simultanfræseprogram samt opspænde værktøj korrekt under hensyntagen til pladsbegrænsninger. Endvidere kan deltageren analysere cyklustider af komplekse CNC-programmer, teste evt. ændringer på maskine samt optimere emneproduktion i alle seriestørrelser. Endelig kan deltageren udføre vedligehold på maskinen herunder kontrol af vangeskrabere, luft/oliefiltre og opspændingsværktøjer.

Varighed

10 dage.

Eksamen

Ingen.

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Se Økonomi under AMU.

Kvalifikationsniveau

Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser