Kursus

Hydraulik og diagramlæsning, styring af tryk/flow

Deltageren kan udvælge, montere og idriftsætte hydrauliske komponenter som fx retningsventiler, strømreguleringsventiler, akkumulatorer, cylindre og motorer. Endvidere kan deltageren fremstille diagrammer, deltageren kan redegøre for hydrauliske pumper og motorer med fast deplacement. Deltageren kan redegøre for viskositet, additiver og viskositetsindeks på olier.

Fakta

Navn:
Hydraulik og diagramlæsning, styring af tryk/flow
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
5,0 dage
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2273
Fagkode:
47766-

Målgruppe

Uddannelsen henvender sig til faglærte, f. eks automatikteknikere, industriteknikere og smede eller andre i AMU målgruppen med tilsvarende kvalifikationer, der er beskæftiget eller søger beskæftigelse i virksomhedens drifts/vedligeholdelsesafdeling og som skal kunne deltage i vedligeholdelse af hydrauliske anlæg.

Mål

Deltageren kan montere og idriftsætte hydrauliske styringer for tryk og flow, herunder udvælge komponenter som fx retningsventiler, strømreguleringsventiler, akkumulatorer, cylindre og motorer. Deltageren opnår viden om hydrauliske pumper og motorer med fast deplacement og kan udføre pumpetest samt beregning af pumpekapacitet og virkningsgrad. Endvidere kan deltageren fremstille forbindelses- og funktionsdiagrammer for mindre hydrauliske anlæg i henhold til Dansk Standard. Deltageren kan ved hjælp af diagrammer, nomogrammer og dokumentation, dimensionere og montere rør, slanger og fittings korrekt på et hydraulisk anlæg, samt anvende dokumentation iht. Dansk Standard. Deltageren opnår viden om viskositet, additiver og viskositetsindeks og kan assistere ved valg af hydraulikolie samt anvise korrekt opbevaring af olier. Endvidere kender deltageren til filtres betydning i et hydraulisk anlæg og kan foretage udskiftningen af relevante filtre.

Varighed

5,0 dage

Prøve

Der er en skriftlig prøve til uddannelsen

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Se Økonomi under AMU.

Kvalifikationsniveau

Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser