Kursus

CAM drejning

Du lærer at lave og justere emnegeometrier i CAM-systemet samt generere værktøjsbaner til CNC drejning og c-akse bearbejdning. Du lærer også at simulere CNC bearbejdning på PC.

Fakta

Navn:
CAM drejning
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
5 dage.
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2881
Fagkode:
47440-

Målgruppe

AMU-kurset er et CAM introduktionskursus til spåntagende produktion i metalindustrien og henvender sig til ufaglærte og faglærte operatører, som har eller søger arbejde i den spåntagende metalindustri.AMU-kurset kan f.eks. anvendes forud for eller i sammenhæng med deltagelse på AMU uddannelse inden for CNC drejning.

Mål

Deltageren kan ved brug af linjer, cirkler og punkter konstruere emnegeometri i CAM-systemet samt anvende CAM-systemets editeringsmuligheder (trim, transformer, roter) til at justere konstruerede emnegeometrier til CNC drejebænk. Endvidere kan deltageren efterfølgende generere værktøjsbaner til CNC drejning og c-akse bearbejdning, simulere CNC bearbejdning på PC og postprocesse til færdigt CNC-program.

Varighed

5 dage.

Eksamen

Ingen.

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Se Økonomi under AMU.

Kvalifikationsniveau

Kurserne er placeret på niveau 2 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser