Medarbejdere inden for bygge- og anlægsarbejder, som arbejder med eller skal arbejde med udførelse af betonkonstruktioner.
Kursus
Formbygning til betonstøbning - specialløsninger
Du kan efter kurset tilrettelægge og udføre avancerede og specielle formbygningsopgaver til brug for støbning af forskellige betonelementtyper med tilhørende udsparinger. Du kan endvidere opbygge og gennemføre alle arbejder i forbindelse med støbning af sandwichelementer samt medvirke ved udstødning af komplicerede betonelementer på baggrund af viden om materialer og udstyr til betonfremstilling.
Fakta
- Navn:
- Formbygning til betonstøbning - specialløsninger
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- 10,0 dage
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2888
- Fagkode:
- 49183-
-
Mål
Deltageren kan: - Udføre avancerede og specielle formbygningsopgaver til brug for støbning af forskellige betonelementtyper. - Tildanne og placere udsparinger med smig og fals i træ og andre materialer, bl.a. polystyren, ud fra tegninger. - Tilrettelægge og udføre arbejdet ud fra viden om geometri ved forskallings- og formarbejde.- Opbygge og gennemføre alle arbejder i forbindelse med støbning af sandwichelementer. - Medvirke ved udstøbning af komplicerede betonelementer på baggrund af viden om materialer og udstyr til betonfremstilling.- Foretage egenkontrol af støbeklar form, af armering og af færdige elementer ud fra viden om gældende standarder, kontrolordninger samt krav til dokumentation af produkternes ensartethed og kvalitet.