Uddannelsen henvender sig til faglærte murere og andre faglærte og ufaglærte, der har eller søger beskæftigelse indenfor området.
Flisegulve - udførelse
Fakta
- Navn:
- Flisegulve - udførelse
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- 2,0
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2895
- Fagkode:
- 47132-
Mål
På baggrund af viden om opbygning af tunge gulvkonstruktioner og anbefalinger til betontyper og armering i vådrum, kan deltagerne vurdere underlagets egnethed forud for lægning af fliser, således at gældende krav og anvisninger er overholdt. Deltagerne kan opmåle, tildanne, lægge fliser ud fra viden om slidstyrke samt kvalitative og æstetiske krav til den færdige overflade i forbindelse med en given opgave. Desuden kan deltagerne vælge egnede lægge- og skæreværktøjer til arbejdets udførelse og tilgodese hensyn til installationer, afløb og eventuelle dekorationer og åbninger. Deltagerne kan i dialog med kunden vejlede om mulige løsninger og kan desuden planlægge arbejdets udførelse, kvalitetssikre udført arbejde og sikre, at arbejdet udføres under hensyntagen til miljø, sikkerhed og arbejdsmiljø.
Kvalifikationsniveau
Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser