Uddannelsen henvender sig til faglærte og ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere der har eller ønsker beskæftigelse indenfor kloakeringsbranchen. Deltagerne skal inden kursusstart have uddannelsesbevis fra lovpligtigt kursus i personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater, da materialer, der anvendes til hærdning af strømpeforingsmaterialet kan være epoxy eller isocyanater.
Kloakering - Strømpeforing af afløbsledninger
Fakta
- Navn:
- Kloakering - Strømpeforing af afløbsledninger
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- 3,0 dage.
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2893
- Fagkode:
- 47566-
Mål
Deltagerne kan udføre opgravningsfri renovering af afløbsledninger ved hjælp af strømpeforing op til 160 mm i diameter. Deltagerne kan vælge nødvendige forundersøgelsesmetoder, herunder ledningslokalisering, tæthedsprøvning, lækagesporing, faldmåling, TV-inspektion og registrering, samt kan fastlægge materiale og dimension på eksisterende ledninger. Deltagerne kan desuden vurdere behov for spuling før indføring af strømpen og vælge godkendte foringsmaterialer og udføre lovpligtig kvalitetssikring. Endelig kan deltagerne sikre, at arbejdet udføres i overensstemmelse med gældende myndighedskrav, bygnings-, miljø- og arbejdsmiljølovgivning.
Kvalifikationsniveau
Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser