filmproducer-uddannelsen
Kunstnerisk uddannelse

Filmproducer

Uddannelsen kvalificerer dig til at arbejde med og tage ansvar for filmens udvikling, finansiering, produktion og markedsføring.

Fakta

Navn:
Filmuddannelsen, faglinje filmproducer
Varighed:
4 år
Adgangskrav:
Personlig modenhed og baggrund inden for medieområdet. Gerne uddannelse/erfaring i økonomi og regnskab. God til skandinaviske sprog og engelsk
Økonomi:
SU

Som filmproducer skal du have overblikket over en filmproduktion fra idé til indspilning og markedsføring. På uddannelsen lærer du bl.a. at vurdere et manuskript, tage højde for økonomiske og juridiske forhold samt at lede et filmhold.

Den danske filmbranche er ikke stor. Få har mulighed for at arbejde som leder af den samlede produktion. Som færdiguddannet kan du derfor forvente at arbejde med en del af filmproduktionen, fx som økonomisk eller kreativ producer, som indspilningsleder eller som agent.

Fold alle afsnit ud

Indhold

Uddannelsen til filmproducer er en af fem faglinjer på filmuddannelsen, hvor du arbejder kunstnerisk, teoretisk og praktisk med professionel produktion af spillefilm, novellefilm, tv-serier, dokumentarisme og animation.

De fire andre faglinjer er instruktion, foto, klip og lyd.

Emner

På filmproducerlinjen får du særlig undervisning i produktionsmetodik, økonomi, markedsføring, jura, finansiering, forhandling, ledelse og teknik. Du lærer at lave produktionsplan og budget, aftaler om locations og aftaler med skuespillere. 

Som producer skal du både være organisator, leder og forhandlingspartner for filmholdet og filmens øvrige samarbejdspartnere.

Faglige kernepunkter

  • Manuskriptudvikling
  • Filmøkonomi
  • Filmjura
  • Produktionsmetode

Filmproduktionsforløbene varierer fra få dage til flere måneder. Du skal både arbejde som producer på dine egne film og som produktions- og indspilningsleder/lineproducer på dine kollegers produktioner. 

Titel

Uddannelsen giver ret til titlen Producer, DDF. Den engelske titel er Producer.

Undervisning

Undervisningen består af forelæsninger og klasseundervisning, øvelser i filmproduktion og eventuelt praktik.

Eksamen

Der er ikke en egentlig eksamen, men din studieindsats bliver løbende vurderet.

Du afslutter uddannelsen med produktion af en afgangsfilm, der vises offentligt.

Adgangskrav

For at blive optaget skal du igennem en optagelsesproces, der vil kræve personlig modenhed og en bred viden og erfaring, som du kan have fået gennem arbejde og studier.

Desuden kræves baggrund i kunstnerisk og kreativt arbejde med vægt på kunstneriske, publicistiske og organisatoriske erfaringer på medieområdet (dvs. film, tv, video, radio, teater).

Optagelse

Der er optagelse hvert andet år. Optagelsesproceduren er forskellig på hver faglinje, men består typisk af 3-5 trin med samtaler, interviews og faglige prøver.

Der skal betales et ansøgningsgebyr. 

Ansøgning

Du ansøger via Filmskolens hjemmeside.

Der optages typisk seks ansøgere.

Uddannelsessteder

Uddannelsen foregår i København.

Læs om

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

Fremtidsmuligheder

Produceruddannede ses i flere forskellige ledelsesfunktioner i forbindelse med produktion og afsætning/distribution af færdige film. De arbejder både som økonomiske og kreative producere, som produktionsledere eller indspilningsledere, som agenter og som økonomiske administratorer.

Du skal være opmærksom på, at det danske produktionsmiljø er ret småt, og antallet af lederjob er begrænset.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information