Du bliver uddannet til at foretage kontrol af slagtekroppe på slagterier. Kødkontrol omfatter kontrol med alle slagtede dyr baseret på gældende fødevarelovgivning.
Uddannelsen veksler mellem skoleperioder på ZBC Roskilde - Slagteriskolen og praktikperioder ved Kødkontrollens kontrolsektioner på slagterier.
Indhold
Der undervises i følgende fag:
- Husdyrenes anatomi og fysiologi, herunder kroppens normale opbygning og funktion
- Mikrobiologi og parasitologi, herunder bakterier, virus, svampe, prioner og snyltere med fokus på dem, der kan smitte fra dyr til mennesker
- Kødkontrol og sygdomslære inden for husdyrsygdomme, som har betydning for kødets kvalitet og sundhed, herunder kontrol og bedømmelse af slagtedyr og -kroppe
- Fødevaresikkerhed på produktionsvirksomheder, herunder bl.a. hygiejnisk fødevareproduktion og lovgivning samt egenkontrol
Eksamen
Hvert fag afsluttes med en officiel, skriftlig eksamen. Du vil efter beståede eksamener være uddannet som officiel medhjælper efter EU forordning 625/2017.
Uddannelsessteder
Uddannelsen foregår på ZBC Roskilde - Slagteriskolen.