Læreruddannelsen på det frie seminarium
Andre uddannelser

Ollerupprøven

Lærere, der er dimitteret fra Den Frie Lærerskole i Ollerup, kan opnå ret til ansættelse i folkeskolen ved at aflægge en supplerende eksamen.

Fakta

Navn:
Ollerupprøven
Adgangskrav:
Læreruddannelse fra Den Frie Lærerskole
Økonomi:
Der er deltagerbetaling

Du skal aflægge eksamen i mindst to af de undervisningsfag, der indgår i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen.

Et af undervisningsfagene skal normalt være Dansk 1.-6. klassetrin, Dansk 4.-10. klassetrin, Matematik 1.-6. klassetrin eller Matematik 1.-10. klassetrin.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Den supplerende prøve består af eksamen i mindst to af de undervisningsfag, der indgår i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen.

Et af undervisningsfagene skal almindeligvis være Dansk 1.-6. klassetrin, Dansk 4.-10. klassetrin, Matematik 1.-6. klassetrin eller Matematik 1.-10. klassetrin. Både undervisning og eksamen følger de retningslinjer, der gælder for uddannelsen til lærer i folkeskolen.

Eksamen aflægges på en professionshøjskole, der udbyder uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Du indstiller dig til eksamen i et eller flere undervisningsfag efter aftale med professionshøjskolen.

Eksamen

Eksamen aflægges i henhold til bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen. Hvert undervisningsfag skal være bestået med minimum karakteren 02.

Optagelse og adgang

Eksamen er udelukkende for personer, der har en læreruddannelse fra Den Frie Lærerskole i Ollerup, og som ønsker at blive ansat som lærer i folkeskolen.

Økonomi

Der er deltagerbetaling.

Eksamen udbydes under lov om åben uddannelse.

Fremtidsmuligheder

Efter at have bestået Ollerupprøven kan du søge undervisningsjob i folkeskolen på linje med lærere med en professionsbacheloruddannelse.