På uddannelsen lærer du om kræftsygdomme, behandlingsformer og den palliative indsats (pleje af uhelbredeligt syge patienter). Du lærer at vurdere og analysere komplekse kliniske problemstillinger og at have ansvar for et patientforløb.
Uddannelsen forbereder dig også til at indgå i det tværfaglige samarbejde på en onkologisk afdeling og at arbejde med kvalitetsudvikling, koordinering og undervisning.
Opbygning
Uddannelsen omfatter 3 uddannelsesperioder:
- Kræftsygeplejens grundlag. Varighed: 10 ugers teoriundervisning og 16 ugers klinisk uddannelse
- Pleje- og behandlingsforløb. Varighed: 7 ugers teoriundervisning og 19 ugers klinisk uddannelse
- Dokumentation, Kvalitetsudvikling og formidling. Varighed: 4 ugers teoriundervisning og 20 ugers klinisk uddannelse og 2 ugers opgaveskrivning til den afsluttende eksamen
Undervisning
Uddannelsen foregår som traditionel undervisning ved fremmøde eller som e-læringsuddannelse.
Den kliniske del af uddannelsen foregår som udgangspunkt på dit ansættelsessted med kortere praktikperioder i andre afdelinger.
Eksamen
Du afslutter uddannelsen med en skriftlig opgave og en mundtlig eksamen. Den skriftlige opgave skal tage udgangspunkt i en problemstilling fra dit arbejdsområde.
Uddannelsessteder
Den teoretiske del af uddannelsen foregår på:
Titel
En fuld specialuddannelse i kræftsygepleje giver titlen specialsygeplejerske i kræftsygepleje.