vognmandskurser
Andre uddannelser

Vognmandskursus

For at få tilladelse til at køre som vognmand skal du normalt have gennemført et godkendt vognsmandskursus.

Fakta

Navn:
Vognmandskursus
Varighed:
Gods- og buskurser mindst 144 lektioner. Varebilskurser mindst 37 lektioner
Adgangskrav:
Du skal være fyldt 18 år
Økonomi:
Der er deltagerbetaling

Vognmandskurset giver dig viden om bl.a. færdselslovgivning, skatteforhold, forsikring, kontrakter samt told, moms og afgifter. 

Vognmandskurserne henvender sig især til personer, der vil drive egen vognmandsforretning eller arbejde som transportleder i en vognmandsvirksomhed. Du skal opfylde en række krav til forretningssted, økonomi, straffeattest mm.

Fold alle afsnit ud

Om kurserne

Som vognmand er du ansvarlig for ét eller flere køretøjer, der benyttes til erhvervsmæssigt transport af gods eller passagerer.

Du kan tage kurser, der kvalificerer dig til erhvervet som:

  • Godsvognmand
  • Busvognmand
  • Varebilsvognmand

Når du har gennemført kurset og bestået den afsluttende prøve, kan du søge Færdselsstyrelsen om tilladelse til at køre som vognmand.

Indhold

Vognmandskurset sikrer, at du kender reglerne for at drive vognmandsvirksomhed. På kurset får du viden om alle aspekter af, hvad det i praksis betyder at være vognmand. 

Du undervises i følgende emner:

  • Arbejdsmarked- og socialforhold – herunder regler, forhold og vilkår inden for forskellige brancher, fx flyttefirma, renovation og befordring
  • Virksomhedsledelse – herunder skat, regnskab, virksomhedsformer og forsikringer
  • Transportpapirer/dokumenter – herunder branchens krav og tilladelser
  • Køretøjer – herunder krav til køretøjets stand og vedligeholdelse
  • Forhandlingsteknik – herunder værktøjer og eksempler på forhandling
  • Trafiksikkerhed/sikkerhedsledelse – herunder færdselsregler samt centrale forbud og begrænsninger

Undervisning

Undervisningen kan foregå både dag, aften og weekend. Kurserne kan tilrettelægges helt eller delvist som online undervisning, så du kan følge undervisningen hjemme. Kontakt uddannelsesstedet for flere oplysninger.

Uddannelsessteder

Vognmandskurserne udbydes flere steder i landet. Oversigter over godkendte kursusudbydere kan findes på Færdselsstyrelsens hjemmeside. 

Se oversigter over:

Eksamen

Vognmandskurset afsluttes med en skriftlig prøve.

Fritagelse for vognmandskursus

Hvis du har erfaring i branchen, kan du evt. fritages for kravet om vognmandskursus.

På Færdselsstyrelsens hjemmeside kan du finde information om krav til faglige kvalifikationer og fritagelse fra kravet om kursus.

Læs om krav og fritagelse for:

På de samme sider kan du desuden finde information om, hvordan man søger vognmandstilladelse og varebilstilladelse.

Varighed

Kurser for gods- og busvognmænd: mindst 144 lektioner a 45 minutter over ca. 10 dage.

Kurser for varebilsvognmænd: mindst 37 lektioner a 45 minutters varighed over ca. 5 dage.

Optagelse og adgang

For at blive optaget på kurset skal du være fyldt 18 år.

Økonomi

Der er deltagerbetaling.

Man kan ikke søge VEU-godtgørelse til vognmandskurser.

Uddannelser der ligner