udadannelsen til balletdanser
Kunstnerisk uddannelse

Balletdanser

Uddannelsen til balletdanser foregår på Det Kongelige Teaters Balletskole, der har afdelinger i København, Holstebro og Odense.

Fakta

Navn:
Balletdanser
Varighed:
Man er som regel færdiguddannet som 18-årig
Adgangskrav:
6-11 år. Egnet fysik, musikalske evner og scenisk udstråling
Økonomi:
Undervisningen er gratis. I aspirantklassen får man løn

Hovedvægten i undervisningen ligger på klassisk ballet. På skolen får du bl.a. undervisning i sprog og musik samt teater- og musikhistorie.

Som færdiguddannet balletdanser har du mulighed for at blive ansat ved Det Kongelige Teaters balletkompagni. Nogle balletdansere vælger også at arbejde som instruktører eller koreografer, og andre bliver ansat ved udenlandske balletkompagnier.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Man begynder på uddannelsen til balletdanser allerede som barn. Derfor består undervisningen af både almindelig skoleundervisning og balletundervisning.

Skoleundervisningen svarer til folkeskolens og afsluttes med 9. klasse. Der bliver dog lagt stor vægt på sprog, musik, teater- og ballethistorie.

Eleverne starter i indskolingen, som omfatter 0.-2. klasse. Indskolingen er en heldagsskole, der først er en vurdering/eksamen efter 2. klasse, så de har et 3-årigt forløb, hvor de ikke undervejs skal forlade skolen.

Fra 3. klasse bliver eleverne en del af den almindelige læseskole.

Balletundervisningen består af daglig træning i klassisk ballet og Bournonville. Undervisningen er tilrettelagt efter alder og niveau. Senere får eleverne også undervisning i partnerdans, mimik, drama og karakterdans. Ved 10-årsalderen begynder pigerne at træne i tåspidssko, og drengene får undervisning i styrketræning.

Fra 8. klasse undervises eleverne også i moderne dans eller andre stilarter nogle gange om ugen.

Undervisning og medvirken i forestillinger kræver ofte, at man er på teatret både dag og aften og nogle gange også i weekenden.

Egnede elever kan rykke op i aspirantklassen i den sæson, hvor de fylder 16 år og er færdige med 9. klasse. Som aspirant følger man ballettræningen med de voksne dansere og medvirker i forestillinger. Efter 3 år bliver der taget endelig stilling til, om eleven er egnet til fast ansættelse i kompagniet. I aspirantklassen får man desuden en HF over 3 år, som udbydes i samarbejde med Falkonergårdens Gymnasium og HF på en Team Danmark-ordning. 

Eleverne medvirker af og til i aftenforestillinger og kan også være med på turnéer til udlandet.

Uddannelsen foregår i Holstebro, København og Odense.

Eksamen

Ved afslutningen af hvert undervisningsår bliver der afholdt en balleteksamen. Den første eksamen ligger dog først efter 2. klasse. I årenes løb bliver ca. 75 procent af de elever, som oprindeligt er blevet optaget, frasorteret.

Adgangskrav

For at blive optaget skal man normalt være mellem 6 og 11 år.

Er man ældre end 12 år, skal man indstilles af en anerkendt balletpædagog og kan derefter eventuelt blive optaget på dispensation.

Det er ikke noget krav, at man har modtaget balletundervisning, men man skal kunne bevæge sig i takt til musik og være i besiddelse af en egnet fysik. Desuden bliver der lagt vægt på scenisk udstråling. Ved prøven udvælges et antal til at deltage i et 3-4 ugers kursus med prøvetræning. Ud af disse bliver de bedst egnede optaget.

Optagelse

Der bliver afholdt optagelsesprøve hvert år i marts - april. Datoen annonceres på skolernes hjemmeside og i dagspressen. Tilmeldingen til skolen i Odense og Holstebro foregår via skolen i København.

Økonomi

Der er brugerbetaling på Balletskolen. Brugerbetalingen udgør 1870 kr. pr. måned i 12 måneder. Skolen yder fripladser eller reducerede fripladser, hvis forældrene har en indkomst under 400.000 kr. 

Fremtidsmuligheder

Efter endt uddannelse er der en stor chance for at blive ansat ved Det Kongelige Teaters balletkompagni. Efter en årrække er der mulighed for at blive udnævnt til solist eller solodanser. Man kan også søge ansættelse ved udenlandske balletkompagnier. Mange dansere underviser også eleverne på Balletskolen som balletpædagoger eller arbejder med instruktion og koreografi.

Der er ingen fastlagt videreuddannelse. Man kan udvikle sin dans og teknik ved fx at søge optagelse i forskellige typer af balletkompagnier.

Få mere at vide

Du kan få mere at vide på Balletskolens hjemmeside:
www.kglballetskole.dk

Uddannelser der ligner

Mulige job

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information