Gennem undervisningen lærer du at vurdere og reflektere over oplevelsesmuligheder, der inden for et geografisk område passer til forskellige målgrupper – og hvordan udbuddet af naturoplevelser kan imødekomme markedets behov uden at gå på kompromis med miljø- og samfundsmæssige behov.
Du arbejder med at:
- legitimere naturvejledning i relation til bæredygtig turisme
- skabe oplevelser i naturen og have forståelse for processerne bag idéudvikling og afholdelse af aktiviterne
- analysere, vurdere og arbejde kreativt og innovativt med at udvikle, planlægge og gennemføre formidlingsaktiviteter med udgangspunkt i forskellige målgrupper
- identificere efterspørgsmål og behov for naturvejledning og formidling i et givent geografisk område
- identificere og redegøre for oplevelsesøkonomiens påvirkning af miljø, mennesker og samfund
Undervisningen
Undervisningen veksler mellem teori, praktiske øvelser og færdighedstræning. En stor del af uddannelsen foregår i fri luft.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Uddannelsessteder
Uddannelsens moduler kan udbydes i Auning og Fredensborg af:
Københavns Universitet, Skovskolen (skovskolen.ku.dk)
Værd at vide
Modulet er valgfrit på akademiuddannelsen i naturvejledning, men kan evt. indgå som valgmodul i andre akademiuddannelser. Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante fag på din akademiuddannelse.
Få en samlet oversigt over alle akademimoduler her: Fag på akademiuddannelserne.